BioCentrum på Danmarks Tekniske Universitet gjorde det, præcis som de skulle. Bioteknologicentret er det største institut på DTU, og det forventes naturligvis, at BioCentrums omtrent 300 medarbejdere engagerer sig i international forskning. Derfor var det naturligt at deltage i BioSim, et af de senere års største EU-forskningsprojekter med i alt 40 partnere i EU-landene. De arbejder sammen om at udvikle bedre værktøjer til at simulere biologiske processer. En viden, der kan have stor betydning for eksempelvis den danske medicinalindustri. Instituttet modtog sin del af bevillingen – 305.000 euro eller knap 2,3 millioner kroner. Til gengæld måtte instituttet så smide 420.000 euro (3,1 millioner kroner) af sine egne penge i projektet. Medfinansieringen, som det hedder, var i dette tilfælde oppe på 138 procent. Det ville ikke nødvendigvis være et problem. Alt i alt fik BioCentrum jo flere penge til forskning, end instituttet ellers ville have fået. Men som de fleste andre danske forskningsinstitutioner er DTU ramt på pengepungen. DTU har ikke midler nok at skyde ind i projekter som BioSim og må derfor afvise at deltage i internationale forskningssamarbejder, som ville betyde et løft for forskningen på stedet. Det bremser de danske forskningsinstitutioner i forskning, de egentlig gerne vil gennemføre. Situationen kan sammenlignes med, hvis FCK måtte sige nej til at spille i Champions League, fordi de ikke havde penge til at være med. Flere penge Fra næste år vil regeringen for alvor påbegynde sin længe varslede satsning på forskning ved at tilføre de offentlige forskningsbudgetter en milliard ekstra. En meget stor del af de midler skal forskerne konkurrere om ved at søge dem i forskningsrådene eller offentlige forskningsfonde. Regeringen har et ønske om at lade flere penge komme i konkurrence, end tilfældet er i dag. »I 2005 blev cirka 38 procent af de offentlige forskningsmidler fordelt i konkurrence. Vi vil gerne have det op på 50 procent«, siger videnskabsminister Helge Sander (V). Men set fra universiteterne er det ikke nødvendigvis en god idé. Problemet med konkurrencepengene er, at de langtfra dækker alle udgifterne for de institutioner, der huser et forskningsprojekt. Typisk kan man få penge til at dække dokumenterede udgifter såsom løn, indkøb af materialer, rejser i forbindelse med projektet og så videre. Derudover kan man lægge maksimalt 20 procent oveni. Dette ekstra beløb kaldes overhead og skal dække de udgifter, som forskningsinstitutionen ikke kan skrive en direkte regning på: afskrivning på bygninger, generel administration ... »Hvis overhead skulle dække de faktiske udgifter ved at have et forskningsprojekt, skulle det være på 100-150 procent«, siger direktør på DTU, Jørgen Honoré. De ekstra omkostninger kan DTU og andre forskningsinstitutioner ikke bruge konkurrencepengene til. Dem skal de selv finde. Det gør det dyrt at indlede nye projekter. »Allerede nu har omkring halvdelen af vores institutter nået en grænse, hvor de ikke længere kan tage nye projekter ind«, siger Jørgen Honoré. EU-midler uden for rækkevidde Næste år kommer der også et stort løft i EU’s forskningsmidler. Til nytår starter det syvende EU-rammeprogram for forskning, hvor de årlige bevillinger er hævet med 40 procent i forhold til det sjette rammeprogram. Også de forskningsmidler uddeles i konkurrence, og danske forskere vandt omkring 2,4 procent af pengene i det sjette rammeprogram. Det er for lidt, mener regeringen, der har det mål, at danske forskere skal hente mindst 3 procent af EU-pengene. Men igen strammer universiteternes økonomi. På DTU har institutter måttet sige nej til at deltage i nogle af de internationale projekter, der virkelig rykker i de her år. Også selv om de er kvalificeret til at deltage. »Hvis danske forskere skal være med fremme, skal de i stigende grad arbejde internationalt. Men det kræver, at universiteterne og andre forskningsinstitutioner har penge til det. Og smertegrænsen er ved at være nået mange steder«, siger Jørgen Honoré. »Det er også derfor, du ikke ser særlig mange private virksomheder søge om de her penge. Det er simpelthen en dårlig forretning for dem«. Videnskabsminister Helge Sander er opmærksom på problemet, men holder fast i, at konkurrencen om midlerne skal øges. »Ser man på de reelle tal, vil der med regeringens satsning på forskning også komme flere penge i basisbevillinger til universiteternes forskning«, siger han. Regeringen har dog i forbindelse med globaliseringsstrategien taget initiativ til at ændre reglerne for overhead, så det dækker de reelle omkostninger bedre. Videnskabsministeriet er ved at udarbejde nye regler for tildeling af overhead. De kan dog tidligst træde i kraft i 2008, vurderer ministeren.