Kun én ud af 35 forskere kommer fra et hjem, hvor hverken mor eller far har en akademisk baggrund, viser tal fra Socialforskningsinstituttet. Det får videnskabsminister Helge Sander (V) til at åbne for et kontroversielt forslag om at præmiere universiteter, der gør en særlig indsats for at optage børn af ikkeakademikere.

Forslaget møder kritik fra erhvervslivet, men får støtte fra både Socialdemokraterne og SF. SF: Et nødvendigt forslag »Det er uhyggelige tal og negativ social arv, når det er værst. Derfor skal der gøres noget for at bryde spiralen. Vi skal have uddannet flere børn fra arbejderhjem til forskere, og derfor er vi positive overfor forslaget fra videnskabsministeren«, siger Socialdemokraternes forskningsordfører, Rasmus Prehn. Også SF uddeler sjældne roser til Helge Sander. »Det sker ikke så tit, at SF roser regeringen, men her kommer Helge Sander med et helt rigtigt og nødvendigt forslag, som jeg gerne vil støtte varmt«, siger SFs universitetsordfører, Morten Homann. Ministerens forskerforslag får dog en kølig modtagelse fra store dele af forskerverdenen og erhvervslivet. Regeringen burde i stedet gøre mere for at bryde den sociale arv tilbage i folkeskolen. Begynd i folkeskolen »Det er ikke rigtigt at starte i den ende af pyramiden. Der skal sættes ind meget tidligere, idet vi skal motivere børn af ikke-akademiske forældre til at tage længere uddannelser«, siger formand for rektorkollegiet Jens Oddershede. Hos Dansk Industri peger forskningschef Charlotte Rønhof på, at 40 procent af de unge, hvis forældre ikke har anden uddannelse end folkeskolen, også forlader uddannelsessystemet efter folkeskolen. For børn af forældre med videregående uddannelser er det under ti procent.