Spøgelserne svæver ud af arkivet på Københavns Universitets humanistiske fakultet.
Da man bad computeren om at spytte en liste ud med studerende, som ikke har været aktive inden for de seneste to år, væltede der 2.000 navne ud – og to års manglende eksamener er netop definitionen på et spøgelse. »Nogle af dem er de rigtig, rigtig forsinkede helt tilbage fra 1970’erne og 80’erne«, siger Ea Feldfos, studie- og karrierevejleder på Det Humanistiske Fakultet:
»Altså specialesumpere og studerende sidder fast i en identitet som studerende«. Studiekulturen skal ændres Jagten på spøgelser blandt de 12.000 studerende på humaniora skyldes flere ting. Bl.a. har Videnskabsministeriet pålagt universiteterne at opsøge forsinkede studerende og tilbyde vejledningssamtaler. Det koster tid og penge. Endelig er man i gang med at ændre studiekulturen på humaniora. Den tid er ovre, hvor man kunne gå i 25 år og skrive på et speciale om Søren Kirkegaard. »Eller bruge et semester på at analysere en enkelt strofe i et digt«, siger Ea Feldfos. Flest spøgelser på Amager Også de øvrige fakulteter på Københavns Universitet luger ud. Blandt de i alt 38.000 studerende fandt man omkring 6.000, der ikke har været aktive det seneste år. 3.300 blev fundet på Det Humanistiske Fakultet på Amager. Og 2.000 af dem har altså ligget i dvale i over 2 år. »Humaniora har jo nok haft en tradition for at tiltrække folk, der kunne gå og putte sig herude«, siger Ea Feldfos. Samtidig har uendelig tid til fordybelse traditionelt set været den måde, man læste på. Nu har spøgelserne fået et brev med et tilbud om en vejledningssamtale. Og et år til typisk at gøre deres speciale færdigt eller til at bestå, hvad der svarer til et semesters eksamen for at bevare deres studieplads. Det er ikke godt at være spøgelse Ifølge Camilla Hutters, der tidligere har forsket i unges uddannelsesforløb ved RUC, er det en rigtig god ide, at fakultetet tager kontakt til de inaktive studerende.
