Sygeplejersker, lærere og andre professionsbachelorer løber panden mod muren, når de efter nogle års arbejde ønsker at læse videre på universiteternes kandidatuddannelser. »Vi oplever nogle blokeringer fra universiteterne, som er helt ude i hampen«, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF – hovedorganisationen for størstedelen af professionsbachelorerne. Universiteterne kræver typisk, at ansøgerne skal tage et suppleringskursus på et halvt eller et helt år, inden de kan begynde på en toårig kandidatuddannelse. Og siden 2006 har universiteterne haft pligt til at opkræve betaling fra studerende, der skal sluses ind på kandidatdelen. Prisen varierer fra 6.000 til næsten 30.000, og der er ingen SU undervejs. I visse tilfælde er der dog mulighed for at få Statens Voksenuddannelsesstøtte. Da professionsbacheloruddannelserne blev indført, var intentionen at skabe et sammenhængende uddannelsessystem og dermed gøre det nemmere at videreuddanne sig. »Jeg synes ikke, man har ført visionen til ende«, siger Bente Sorgenfrey. Krav om suppleringsuddannelse Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse retter sig direkte mod blandt andre sygeplejersker, ergoterapeuter og jordemødre. Alligevel stilles der krav om suppleringsuddannelse for egen regning, før man kan begynde på uddannelsen. »Vi er nødt til at sikre os, at ansøgerne har de nødvendige faglige kvalifikationer for at kunne gennemføre kandidatuddannelsen«, siger professor og studieleder Mikael Rørth, Københavns Universitet, der påpeger, at ansøgerne ofte mangler kundskaber i statistik og andre nødvendige redskabsfag. Optaget halveret i Roskilde Også på Roskilde Universitet støder professionsbachelorer ind i et indslusningsforløb på 1-2 semestre, før de kan kaste sig over kandidatoverbygningen. Reglerne om egenbetaling på kurserne har halveret optaget, og rektor Henning Salling Olesen ser gerne, at brugerbetalingen bliver afløst af taxameterpenge. »Jeg synes, det er urimeligt over for de studerende. Politikerne burde gå hele vejen og fjerne den barriere, der hedder egenbetaling, siger han«. Nogle hævder, at det er blevet en pengemaskine for jer? »Det kan jeg garantere, at det ikke er. Tværtimod får vi et beskedent taxameter, når de studerende har betalt, men det er svært at tilrettelægge disse aktiviteter på en økonomisk rimelig måde«. FTF: Krav er helt ude i hampen FTF-formand Bente Sorgenfrey fastholder sin kritik af universiteternes krav om supplerende uddannelse. Er det ikke rimeligt nok, at universiteterne sikrer, at ansøgerne er klædt på til at gennemføre kandidatuddannelsen? »Jo, men det omfang af krav, vores medlemmer møder, er helt ude i hampen i forhold til det indhold, professionsbacheloruddannelserne har fået«, siger hun.
Enhedslisten: Minister må træde i karakter Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten mener også, at videnskabsministeren bør træde i karakter. Men for hende er det et spørgsmål om, hvorvidt princippet om gratis uddannelse står for fald. »Vi vil gerne have, at folk uddanner sig, og hvis der er behov for suppleringskurser for at kunne springe ind på en kandidatuddannelse, så skal der naturligvis være taxametertilskud og SU under uddannelsen«, siger hun. Johanne Schmidt-Nielsen ser den kommende revision af universitetsloven som en oplagt mulighed for at komme brugerbetalingen til livs: »Så kan vi få lukket det hul, der spænder ben for professionsbachelorer, der ønsker at videreuddanne sig«.

Haarder sættter embedsmænd på sagen
En ny analyse af den faldende søgning til uddannelserne som lærer, pædagog og sygeplejersker viser, at muligheden for videreuddannelse er afgørende for de unges uddannelsesvalg.

»Det er en relevant problemstilling«, siger undervisningsminister Bertel Haarder (V), der er ansvarlig for professionsbacheloruddannelserne og SU-systemet.

Han vil nu bede sine embedsmænd om at dykke ned i problemet og undersøge muligheden for at give SU under suppleringskurserne.

Sander vil ikke kommentere sagen

Videnskabsminister Helge Sander (V), som er ansvarlig for universiteterne, ønsker ikke at kommentere kritikken, da han skal besvare spørgsmål om sagen i Folketinget efter jul.

Spørgsmålene er stillet af Johanne Schmidt-Nielsen, der spørger, om ministeren synes, det er rimeligt, at de studerende skal betale op mod 20.000 kroner i brugerbetaling for et års undervisning uden SU – og om ministeren vil tage initiativ til at gøre indslusningsforløbene gratis for de studerende.