Det kommer til at koste op mod syv milliarder kroner om året, og der skal findes en arbejdsstyrke på 30.000 personer, hvis der skal ansættes en undervisningsassistent i samtlige danske folkeskoleklasser. Det viser beregninger, som Radikale Venstre har lavet, og som får partiet til at kalde et forslag om undervisningsassistenter i folkeskolen, som de konservatives formand Lene Espersen har lanceret som en del af et nyt skoleudspil, for urealistisk. »Det er et sympatisk forslag, men det er jo falsk varebetegnelse, for det kan jo hverken hænge sammen økonomisk eller i spørgsmålet om arbejdskraft. Der mangler i forvejen 2.700 lærere i folkeskolen – om seks år vil det være steget til 5.900, så hvor skal de 20.000 komme fra«, siger de radikales leder og tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager, der får opbakning af SF’s finansordfører, Ole Sohn. SF undrer sig »Vi har tidligere foreslået, at der skulle være undervisningsassistenter fra 1. til 3. klasse i dansk og matematik. Det forslag kostede 1,8 milliarder kroner, og da vi lancerede det, sagde de konservative blankt nej, fordi det var for dyrt. Så vi undrer os da lidt over, at Lene Espersen nu alligevel gerne vil have undervisningsassistenter«, siger Ole Sohn. I følge forslaget fra Lene Espersen er der brug for undervisningsassistenter for at sikre ro i klasserne og dermed gøre det muligt for læreren at bruge flere kræfter på at undervise. I følge de konservative skulle det betyde en forbedret undervisning, som vil føre til, at der ikke bliver brug for så meget specialundervisning, som det er tilfældet i dag. K: Useriøst radikal beregning Folkeskolen brugte i 2007 op mod ni milliarder kroner på specialundervisning, og bliver den post nedbragt, kan det finansiere de nye undervisningsassistenter.
Dog ikke syv milliarder kroner, men i følge den konservative uddannelsesordfører Charlotte Dyremose har det heller aldrig været meningen. »Det er useriøst, når de radikale peger på, at der skal en undervisningsassistent i alle klasser. Der er masser af velfungerende klasser, hvor det slet ikke er nødvendigt, og derfor er det et spørgsmål om, at der skal tilknyttes nogle stykker på hver skole, som kan gå ind og hjælpe til, hvis der er behov for det«, siger Charlotte Dyremose. Ny uddannelse til assistenter I følge de konservative har man i Finland gode erfaringer med at tilknytte »to-tre undervisningsassistenter« til en hel skole. Men Dyremose vil ikke lægge sig fast på, hvor mange der er brug for på de danske skoler. »Det skal være sådan, at hvis der er problemer i en klasse, når de har matematik – ja, så er der nogen til at hjælpe i de timer. Hvis det er i dansk, der er problemer, så er det der, der skal være hjælp. På den måde skal man betragte assistenterne som et redskab«, siger hun og peger på, at der skal oprettes en uddannelse, hvor man kan blive forberedt på jobbet som assistent. »Vi kan ikke bare tage folk ind fra gaden. Derfor forestiller vi os en et-årig uddannelse, hvor man får de pædagogiske forudsætninger for at passe sådan et job«, siger Dyremose. Advarsel fra lærerne I Danmarks Lærerforening advarer formand Anders Bondo Christensen i mod at tro, at undervisningsassistenter er løsningen på alle folkeskolens problemer.
