Målt i kroner og øre halter Danmark efter nabolandet Sverige, når det gælder investering i de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser på universiteterne – de såkaldte tørre fag. Det konkluderer en undersøgelse, som Danmarks Erhvervsforskningsakademi offentliggør i dag. Ifølge undersøgelsen skal det danske uddannelsestaxameter til uddannelser som sprog, økonomi og jura forhøjes med 24 pct. – 9.987 kroner – for at matche de tilsvarende uddannelser i Sverige. Konkurrenceevne på det globale marked Afstanden til svenskerne bekymrer Danmarks Erhvervsforskningsakademi. For det handler om uddannelsen af den arbejdskraft, der skal sikre danske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked, siger direktør Stina Vrang Elias: »64 procent af de studerende på universitetet går på en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse. Derfor er vi nødt til at se på, hvad det er for en uddannelse, vi giver dem, sammenlignet med den, man giver i andre lande«. Undersøgelsen sætter spørgsmålstegn ved regeringens egen analyse af uddannelsestaxametrene, den såkaldte McKinsey-rapport fra juni i år.
LÆS ARTIKEL Rapport: For få penge til studier
Med den i hånden har videnskabsministeren for nylig sagt, at »vi bruger lidt flere penge end Sverige på humaniora og samfundsvidenskabelige uddannelser«.
Men ifølge den nye undersøgelse undlader regeringens rapport at tage højde for en væsentlig forskel i de to landes taxametersystem.
Svensk model giver flere penge
I Danmark modtager universitetet en pose penge – taxameter – per studerende, der gennemfører en uddannelse. I Sverige modtager universitet en pose penge per indskrevet studerende, og yderligere en pose penge per studerende, der gennemfører uddannelsen.
Overfører man den svenske model til Danmark, ville universiteterne indkassere yderligere 470 mio. kr. på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, viser beregningerne, som analysefirmaet Damvad har foretaget for Danmarks Erhvervsforskningsakademi.
Ifølge videnskabsordfører Kirsten Brosbøl (S) viser det, at regeringen »fifler med tallene« for at slippe så billigt som muligt.
»Videnskabsministeren burde i stedet forholde sig til, hvad uddannelse i verdensklasse egentlig er«, siger hun.
Minister klar med flere penge
Videnskabsminister Helge Sander (V) vil ikke kommentere, hvad han kalder en »ny måde at gøre det op på«, før hans ministerium har nærlæst undersøgelsen.
»Men jeg er meget opmærksom på, at taxameteret halter bagefter på nogle områder, og derfor har vi sat ekstra penge af til at give dem et løft«, siger Helge Sander.
Det drejer sig om 100 millioner kroner om året fra Globaliseringspuljen, svarende til en forhøjelse på 2.100 kroner af den laveste taxametersats på 41.600 kroner.
I forhold til de beløb, der er til rådighed, og at der også er brug for penge andre steder i uddannelsessystemet, kalder Helge Sander det for »useriøst« bare at kræve en forhøjelse på 10.000 kroner.
Der skal forhandles om beløbet
Han hæfter sig dog ved, at universiteternes rektorformand har nævnt beløbet 5.000 kroner:
»Nu skal vi forhandle om det, og jeg kan ikke her love Politikens læsere, hvor vi lander, men jeg vil mene, at et sted mellem 2.000 og 5.000 kroner er realistisk«.
En af dem, Helge Sander skal forhandle med, er Kirsten Brosbøl (S), som siger:
»Vi skal langt højere op med taxameteret, hvis vi vil have uddannelse i verdensklasse. Det er muligt, at vi ikke kan nå det til næste år, men vi skal op omkring de 10.000 kroner, som foreslås fra flere sider«.
