Georg Gearløs og hans lille hjælper tog sig en slapper sidste år. Med 296 registrerede opfindelser på de danske universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner i 2008 er der tale om et fald på 17 pct. i forhold til året før. Det viser Videnskabsministeriets opgørelse over forskningsmiljøernes evner til at veksle hård viden til hård valuta. Dermed er antallet af opfindelser faldet for andet år i træk, til trods for at der er sendt flere penge i kredsløb blandt forskerne.
Videnskabsministeren: Bekymrende
Udviklingen kolliderer med regeringens ambition om, at universiteterne skal være blandt de bedste i verden til at omsætte deres forskning til opfindelser og teknologier, som kan sælges og bruges af erhvervslivet.
»Set i det lys er det bekymrende, når nye tal viser, at udviklingen i kommercialisering af forskningsresultater nærmest har stået i stampe over de seneste to år«, siger videnskabsminister Helge Sander (V).
Ministeriets egen analyse er, at universiteterne i 2007 brugte meget krudt på en række fusioner, og at den internationale finanskrise sidste år lagde en dæmper på erhvervslivets økonomiske lyst til at engagere sig og investere i universitetsopfindelser.
Men det ændrer ikke på, at der er behov for at »sætte turbo på universiteternes arbejde med opfindelser og patenter«, fastslår ministeren.
Kommerciel fuldtræffer
Trods den negative udvikling i antallet af opfindelser især på universiteterne er forskningsinstitutionernes samlede indtægt fra salg af opfindelser, licenser og patenter mere end fordoblet fra 38 mio. kr. i 2007 til 83 mio. kr. sidste år.
Men det skyldes én kommerciel fuldtræffer.
Den finder man på Statens Serum Institut. Her sidder en af verdens førende forskergrupper inden for tuberkulose, og på baggrund af deres arbejde blev der sidste år slået 49 mio. kr. ind på kasseapparatet. Dels ved salg af nye opskrifter på vacciner, dels ved salg af en diagnosemetode, som er slået igennem på verdensplan.
God kultur hos Statens Serum Institut Ud over den åbenlyse succes med tuberkuloseforskningen er Statens Serum Institut generelt godt gearet til den kommercielle tankegang, siger administrerende direktør Nils Strandberg Pedersen: »Vi har en kultur hos os, som siger, at vores opfindelser skal bruges til noget«. Man dyrker så at sige anvendt forskning baseret på den mere søgende grundforskning. »Vi laver ikke grundforskning for grundforskningens skyld. Når vi har gjort en ny opdagelse, stopper vi op og kigger på, hvad den kan bruges til«, siger Nils Strandberg Pedersen, der selv har en baggrund som læge og forsker. Især universiteterne tegner sig for nedgangen i antallet af opfindelser, mens det samlede salg af patenter og licenser ’kun’ er stagneret. Universitetsformand: Vi skal også undervise Formanden for Danske Universiteter, rektor Jens Oddershede, minder om, at universiteterne i modsætning til for eksempel Statens Serum Institut har mange andre opgaver at tage sig af. De er forpligtet til at undervise, bedrive grundforskning og formidle viden også. I har fået flere penge til at forske for, men skaber færre opfindelser. Hvordan hænger det sammen? »Jeg vil hellere koncentrere mig om de indtægter og nye arbejdspladser, som vi genererer, og her ligger vi nogenlunde konstant«, siger Jens Oddershede: »Jeg er kritisk over for den ensidige fokusering på antallet af opfindelser og patenter«. Han hælder til en restriktiv patentpolitik. Det er kostbart at få udtaget et patent, og hvis ikke det kan sælges, bør man ikke efterstræbe det i sig selv. Er der kulturelle barrierer på universiteterne, som står i vejen for den kommercielle tankegang? »Jeg synes, at flere og flere får øjnene op for at kigge på, hvad forskningen kan bruges til, og at det, der kan bruges, skal bruges. Men det er ikke vores primære mål, og en forsker i oldgræsk skal ikke bremses af, hvordan han nu kan få patent på sin forskning«, siger Jens Oddershede. DI: Kommercialiseringen er boostet
