Når landets folkeskoler i de kommende dage slår portene op for et nyt skoleår, vil der blandt eleverne være flere, som har brug for særlig støtte. Flere elever med lette handikap, diagnoser eller som har svært ved at sidde stille i klassen. Kommuner i hele landet er nemlig i gang med en gigantisk bestræbelse på at få færre elever i de dyre specialtilbud og flere tilbage i klassen med de andre børn. Men projektet falder sammen med en historisk sparerunde, hvor kommunerne fyrer lærere og fylder elever i klasserne som aldrig før. Det får skolelederne til at råbe vagt i gevær i en rundspørge, som 25 procent af skolelederne har svaret på. »Inklusion er en meget smuk vision«, siger for eksempel skoleleder Eva Leegaard Mortensen fra Vigerslev Allé Skole i København. »Men i øjeblikket er vi i den situation, at vi har nogle meget store 1.-klasser med 26-27 elever og én lærer. Og det kan slet ikke gå an, hvis man har et barn med specielle behov. Som minimum bør der være tre lærere omkring to klasser«, siger hun.

Færre skoler har råd til ekstra lærer
Den slags luksus med en ekstra lærer i klassen eller på årgangen er der stadig færre skoler, der har råd til.

Og flere urolige børn og elever med indlæringsvanskeligheder uden ekstra midler vil gå ud over undervisningen for resten af klassen. Det mener hver anden af de skoleledere, der har deltaget i undersøgelsen.

»Det er i forvejen svært at organisere undervisningen tilstrækkeligt differentieret i forhold til de nuværende elevers behov«, siger en skoleleder i en kommentar til rundspørgen.

»I øjeblikket må vi tage midler fra de øvrige elever, og det gælder normalundervisningen såvel som den almene støtteundervisning«, siger en anden skoleleder.

I sidste ende kan det få flere forældre til at flytte deres børn til privatskoler, mener over halvdelen af de adspurgte.

»Hvis ikke der følger ressourcer med (...) er det hele en død sild, som vil koste elever til privatskoler og en lavere rangering i regeringens Pisa-undersøgelser«, lyder en tredje kommentar.

Udviklingen skal vendes
Anders Balle, som er formand for skolelederne, forstår godt bekymringen.

»Når man taler med politikerne om øget inklusion, siger de alle, at det ikke er et spareprojekt. Men når man hører dem tale om kommunernes økonomi, er det i virkeligheden det, der sker«, siger han.

Der står store midler på spil. 30 procent af folkeskolens penge bruges i dag til specialundervisning, som gives til 14 procent af eleverne. Hele 5,6 procent af eleverne undervises i særlige rammer uden for den almindelige skole. Det er de allerdyreste børn.

I Sverige er det kun 1,5 procent.

Det er helt nødvendigt at vende denne udvikling, mener professor i specialpædagogik Niels Egelund.

»I alle de år vi har snakket om rummelighed og inklusion, er der sket lige nøjagtig det modsatte. Nu tror jeg faktisk, at vi vender udviklingen, men det er trist, at det sker af bitter økonomisk nød, og ikke fordi det er bedre for børnene«, siger han.

Kommunerne skal spare
Niels Egelund deler skoleledernes skepsis over for politikernes løfter om, at pengene vil følge med specialeleverne tilbage til folkeskolen.

»I stort set alle kommuner prøver man lige nu at finde ud af, hvordan man kan barbere noget af skolebudgetterne. Så selv om man tilfører nogle millioner med den ene hånd til at inkludere, fjerner man med den anden hånd nogle millioner til besparelser«, siger han.

I Kommunernes Landsforening forsikrer formand for børne- og kulturudvalget Jane Findahl (SF), at inklusion skal ske for elevernes skyld, ikke for pengenes. Og hun mener ikke, man kan sammenblande generelle spareplaner med de tiltag, der sker på specialområdet.

»Kommunerne skal bruge de dyre penge på noget, der er bedre for de her børn. Men det er en anden situation, når det handler om det generelle, hvor der kommer nogle udefrakommende ting som regeringens krav om nulvækst«, siger hun.

Ingen ekstra penge i Valby

På Vigerslev Allés Skole i Valby har de foreløbig ikke set nogen ekstra penge til de børn, de inkluderer.

»Jeg får ikke ekstra ressourcer ud til min skole«, siger skoleleder Eva Leegaard Mortensen. Skolen har taget imod to elever, som tidligere gik på specialskole og i dag er fuldt inkluderede. Sideløbende samarbejder de med en specialskole for børn med autisme, Frejaskolen, hvor nogle af børnene deltager i fag, de er stærke i. Og det går rigtig fint.

»Men vi har altså også nogle meget skrøbelige elever, som har det meget svært, og det kan være voldsomt for dem at være sammen med 25 andre i en klasse. Der skal være mulighed for grupperum og for at arbejde i mindre enheder, og så skal der være lærere nok«, siger hun.

På Vestervangsskolen i Esbjerg synes skoleleder Elisabeth Lodberg også, hun mangler penge.

»I Esbjerg Kommune har vi fået ekstra ressourcer, i takt med at der er sluset flere elever ud. Men det er et gennemsnit, vi får, i forhold til de elever, vi har, og ikke i forhold til, hvor vanskelige problemer de enkelte børn har«, siger skolens leder, Elisabeth Lodberg.

Et stort ønske er at få råd til at ansætte undervisningsassistenter.

»Det ville være fantastisk at få nogle af dem. Den der ekstra hånd til at være lynafleder, hvis der er noget, der går i koks, er guld værd. Men det koster jo penge«, siger hun.