Kravene bliver skærpet til de videregående uddannelser.
Regeringen vil have, at 60 procent af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse, og at uddannelserne i højere grad er med til at skabe vækst i samfundet. Men der følger ingen ekstra penge med.
Derfor skal uddannelserne effektiviseres.
Ved at have fokus på flere undervisningstimer signalerer regeringen, at målet ikke kun er at få flere igennem, kvaliteten er også vigtig. Det er ikke en pølsemaskine
Et centralt element er »en bedre udnyttelse af undervisernes arbejdstid og omfanget af undervisningstimer«, som det hedder i et internt notat.
13 timer om ugen
»På DTU har de studerende mellem 20 og 24 timers undervisning om ugen, hvilket er passende, når der også skal læses ved siden af. Vi skal kigge på, hvordan vi via bedre tilrettelæggelse kan få mere undervisning«, siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R), der dog tilføjer, at »den ikke nødvendigvis er gal alle steder«.
Men for eksempel på læreruddannelsen får de studerende i snit 13 timers undervisning om ugen, hvilket er 11 timer mindre end i 1986. Og flere universiteter udbyder semestre, der kun varer 12 uger.
Men det er forkert at fokusere på timetallet, siger Jens Oddershede, formand for universiteternes rektorkollegium.
»Timetal og kvalitet hænger ikke nødvendigvis sammen. I stedet skal vi fokusere på kvaliteten af undervisningen«, siger han, men medgiver dog, at der er universitetsstuderende, der får for få timer:
»Timetallet er en udfordring på enkelte uddannelser. Men generelt er timetallet på universiteterne meget tilfredsstillende«.
Formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium Erik Knudsen er lidt mere åben over for mere undervisning:
»Lige nu kigger vi på pædagoguddannelsen, og jeg vil ikke afvise, at der er steder på læreruddannelsen, hvor vi leverer for lidt. Men flere timer er ikke eneste løsning, der er også brug for efteruddannelse, så lærerne kan levere bedre kvalitet«.
Timetal og kvalitet hænger ikke nødvendigvis sammen. I stedet skal vi fokusere på kvaliteten af undervisningen
Ingen pølsemaskine
Charlotte Rønhof, forskningspolitiskchef i Dansk Industri, er begejstret:
»Ved at have fokus på flere undervisningstimer signalerer regeringen, at målet ikke kun er at få flere igennem, kvaliteten er også vigtig. Det er ikke en pølsemaskine«.
Formand for Danske Studerendes Fællesråd Torben Holm er glad for flere timer, men:
»Det kræver et løft i bevillingerne, for at det er økonomisk forsvarligt«.
fortsæt med at læse



























