Gymnasietid uden lektier. Det lyder utænkeligt, men den er god nok.
Flere gymnasier rundt om i landet lader eleverne slipper for at slide med matematiske formler og danske digtere derhjemme. I stedet bruger de undervisningstiden på at læse og skrive opgaver.
Et af stederne er det tekniske gymnasium, htx, på Cph West i Ishøj.
Her er første halvdel af 1. g lektiefri. Til gengæld har eleverne to timer ekstra om ugen. Sådan har det været siden i sommer.
Fraværet er faldet markant
»Grundlæggende handler det om at skabe en lettere overgang fra folkeskolen til gymnasiet. Vi ved, at det første halve år kan være svært, og at det giver et vist frafald. Blandt andet fordi man starter et helt nyt sted, samtidig med at man får en masse lektier for. På htx er der mange store skriftlige opgaver, der tager meget tid«, fortæller vicerektor Knud-Erik Krøjer Hansen.
Efter indførelsen af de lektiefri måneder er frafaldet det første halve år af 1. g blevet nedbragt med 15 procent, ligesom fraværet er faldet med 10 procent.
»Hvis man har mange lektier for og ikke når at lave dem, er der elever, der bliver væk, så de ikke bliver udstillet, hvis læreren spørger til lektierne. Men når eleverne laver deres lektier i skoletiden, har alle samme udgangspunkt«, forklarer vicerektoren, der ikke mener, at det faglige niveau hos eleverne er faldet.
Er blevet en karakter bedre
Det er heller ikke tilfældet på Tønder Gymnasium, hvor eleverne på hf for tredje år i træk ikke har hjemmearbejde for.
Det har ifølge rektor Jens Gade resulteret i, at gennemførelsesprocenten er steget fra 70 til 85 procent mod et landsgennemsnit på 75 procent. Samtidig er karaktergennemsnittet steget 1,1 karakter på 7-trins skalaen.
»Det er solidt, dokumenterbart og meget positivt«, siger rektoren, der overvejer at overføre samme model til enkelte studieretninger på skolens stx-linje, som er det almene gymnasium.
»Vi er lidt tøvende. Det er et gigantisk arbejde, fordi undervisningen skal tænkes på ny. Det gør man ikke fra den ene dag til den anden«, siger han.
»Lektier er ikke en naturlov«
Men hvis gymnasiernes funktion – ud over at lære eleverne noget fagligt – er at disciplinere eleverne til at læse lektier efter lærernes krav, er det ikke godt at sløjfe dem. Sådan siger Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole:
»Lektier er ikke en naturlov. Men hvis gymnasiernes rolle er at gøre eleverne parate til uddannelser, hvor der er lektier for, er det uheldigt at fjerne lektierne. Jeg tror, at mange vil blive stødt over, at man fjerner lektierne, fordi det virker provokerende og er et relativt utraditionelt greb«, siger hun og tilføjer:
»På den anden side lægger vi alt for lidt vægt på, hvor vigtig motivation er for læring. Man kan sagtens udfordre eleverne maksimalt uden lektier. Men de skal udfordres på en måde, der motiverer dem. Der er muligvis store potentialer i at eksperimentere med at fjerne eller minimere lektierne, da det kan have betydning for motivationen og elevernes læringsudbytte«.
Lektier skal give mening
Ph.d. Flemming B. Olsen, der har lavet en afhandling om, hvordan lektier påvirker gymnasieelevers læring, er enig. Hans forskning viser, at hvis de lektier, som eleverne har lavet, bare bliver gennemgået på traditionel vis i skolen, kan eleverne ikke se nogen mening med dem.
»For hvorfor er det så nødvendigt? Men hvis de kommer i skole og eksempelvis skal fremlægge deres udlægning af noget, de har læst, for en samlet klasse eller for en gruppe, er de spændte på, hvordan det bliver modtaget. Og så giver det mening for dem«, siger Flemming B. Olsen.
Han kalder lektiefrihed som på htx i Ishøj »et godt skridt på vejen«.
»Når alle har samme udgangspunkt, kan det til en vis grad også være med til at udligne den sociale ulighed, fordi det ikke er alle, der kan få hjælp derhjemme. Næste skridt kan være, at gymnasielærere udvikler nye former for lektier og den måde, de bliver anvendt på«, siger han.
Nogle føler, de ikke bliver udfordret nok
Det har dog ikke kun været en succes i Ishøj, erkender vicerektor Knud-Erik Krøjer Hansen.
»Der er elever, som er en smule skuffede, fordi de ikke føler, de bliver udfordret nok – især de meget dygtige. Derfor vil vi revidere modellen lidt, så næste hold af 1. g’ere får skriftlige opgaver, som de skal lave derhjemme«.
Nogle vil sige, at det er for uambitiøst og blødsødent, at man slipper for lektier. Hvad vil du sige til dem?
»Jeg vil faktisk mene, at vi kommer til at nå mindst det samme slutmål som tidligere. Faktisk har næsten alle lærere givet udtryk for, at elevdeltagelsen er blevet højere, fordi alle elever er forberedt til timen«.
»Selvfølgelig er det et fastholdelsesinitiativ. Men det er lige så meget et pædagogisk initiativ. Det giver lærerne et bedre grundlag for at kende elevernes faglige niveau, fordi de ser, hvordan eleverne vælger at løse opgaver, de ellers ville sidde med derhjemme«, siger vicerektoren.
fortsæt med at læse
