De konservative går ikke med i den skolereform, som regeringen i dag har indgået med Venstre og Dansk Folkeparti.
Det siger de konservatives formand, Lars Barfoed, på et pressemøde, og derfor kan reformen først træde i kraft efter næste folketingsvalg.
De konservative røg ud undervejs i forhandlingerne, da partiet var imod regeringens ønske om at lave obligatoriske lektiecafeer på skolerne. Den modstand fastholder partiet.
»Vi er imod, at man har en tvungen lektielæsning i den obligatoriske skoletid. Vi er imod den heldagsskole, som man indfører, og vi ønsker et lavere timetal, end det man lægger op til«, siger Lars Barfoed.
35 timers skoleuge
Aftalen om skolereformen betyder en markant længere skoledag for landets skoleelever.
30 timer om ugen for de mindste klasser, 33 timer for de mellemste klasser og 35 timers ugentlig skolegang for eleverne i de største klasser.
Stor reform sender danske elever længere tid i skoleMed reformen skal eleverne fremover have engelsk allerede fra 1. klasse.
De får desuden flere dansktimer og et fremmedsprog nummer to fra 5. klasse. Samtidig skal eleverne bevæge sig langt mere i løbet af skoleugen med en times idræt eller bevægelse om dagen i gennemsnit.
Forligspartierne har beskrevet reformen som et markant fagligt løft, men det får ikke Lars Barfoed til at skifte mening.
»Når vi ser på det, der er resultatet af aftalen, afviser vi at være en del af det forlig, der er indgået. Det er et indgreb i familiernes og børnenes ret til selv at bestemme over fritiden, at man vælger at gøre lektielæsning til en del af skoletiden og at børn over ti år får en arbejdsdag, der er næsten ligeså lang som deres forældres«, siger Lars Barfoed.
Først virkelighed efter næste valg
Da de konservative er en del af det eksisterende forlig på folkeskoleområdet, kan reformen uden de konservatives medvirken først træde i kraft efter næste valg.
De øvrige partier har sammen med blandt andre Dansk Industri opfordret de konservative til at træde ud af forligskredsen, så reformen allerede kan virke fra august 2014, men det vil Lars Barfoed ikke.
Industrien opfordrer Konservative til ikke at spærre for skoleaftaleHan giver undervisningsminister Christine Antorini skylden for, at den stort anlagte reform bliver udskudt indtil næste valg.
»Vi blev smidt ud af forhandlingerne i går. Ministeren havde selv på et møde bedt os komme med et bud på timer og lektielæsning, og ministeren konstaterede med det samme, at der var for langt imellem os, bad os om at gå og så mødtes med de andre partier«, siger Barfoed.
»Ministeren har ikke inviteret os tilbage igen, før denne aftale er indgået. Hun lukker aftalen uden, at vi er inviteret tilbage. Det er dårlig forhandlingsledelse af ministeren, at hun ikke gør et nyt forsøg. Derfor er situationen den, at denne aftale ikke kan træde i kraft før efter næste valg«, siger Lars Barfoed.
Imod statsligt diktat
Også flere borgerlige avisledere har kritiseret, at partiet er gået enegang og har påpeget, at det netop er de svage elever, der har brug for lektiehjælpen på skolerne, som med en frivillig ordning ikke vil dukke op.
Lars Barfoed understreger, at han ikke er imod lektiecafeerne, kun at gøre dem obligatoriske.
»Jeg har ikke noget imod, at de bliver på skolerne, hvis det er noget de og deres familier synes, at de skal. Det er det, at staten tvinger dem til det, jeg er imod. Vi ønsker ikke statsligt diktat om, at alle skoler skal være heldagsskoler«, siger Barfoed.
LÆS OGSÅ Aviser uddeler hug til Barfoeds enegang på skoleområdet
»Jeg har det fint med, at vi blokerer for noget, der ikke er godt«, siger Lars Barfoed, der dog gerne vil være med til at gennemføre delelementer af reformen inden næste valg.
»Alt det, der ikke har med obligatorisk lektielæsning og heldagsskole at gøre, vil vi gerne være med til at gennemføre så hurtigt som muligt. Vi vil gerne styrke fagene og skabe mere ro og disciplin i timerne. Så må resten overlades til efter næste valg«, siger partiformanden, der har aftalt at drikke kaffe med Antorini en af dagene i næste uge.
fortsæt med at læse
