Stor reform sender danske elever længere tid i skole

Regeringens folkeskolereform er i hus.

Efter et langt tilløb og en dramatisk møderække i slutfasen, hvor de konservative gik enegang, har regeringen indgået en aftale med Venstre og Dansk Folkeparti om en ny skolereform, der kan træde i kraft efter næste folketingsvalg

»Vi har en aftale, og det er en meget ambitiøs aftale«, siger undervisningsminister Christine Antorini (SF) foran døren til Børne- og Undervisningsministeriet.

Lektiecafe bliver frivillig
Reformen betyder, at eleverne skal gå længere tid i skole, noget der er blevet muligt med den aftale om lærernes arbejdstid, der tidligere på året blev trumfet igennem af et politisk flertal i Folketinget.

Samtidig betyder skolereformen, at eleverne allerede fra første klasse undervises i engelsk, og at de skal have flere timer i dansk.

FAKTA

Endelig skal alle skoler tilbyde eleverne en lektiecafe i håb om, at det kan løfte de svageste elever fra hjem, hvor lektiehjælp ikke står højt på dagsordenen.

»Jeg er super stolt af, at det har kunnet lade sig gøre, så alle kan se, at det her er fremtidens skole«, siger Christine Antorini.

»Aftalen indeholder en række elementer, der giver skolen et markant fagligt løft, og skoledagen bliver mere udfordrende for alle elever«, siger hun.

35 timer i de ældste klasser
Reformen betyder, at eleverne i de mindste klasser fremover skal have 30 timer skolegang om ugen. I de mellemste klasser bliver skoleugen på 33 timer, og i de største klasser skal eleverne gå 35 timer i skole om ugen.

De borgerlige er ikke kommet igennem med et krav om at indføre karakterer allerede i 4. klasse. Det vil fortsat først være fra 8. klasse, at eleverne får karakterer for deres præstationer i skolen.

Alligevel glæder Venstre sig over, at aftalen endelig er kommet på plads.

»Vi har nu en folkeskoleaftale, jeg som venstremand er meget stolt af, der giver et markant fagligt løft«, siger Venstres chefforhandler, Kristian Jensen.

Håber på konservative

Både Kristian Jensen og Christine Antorini håber, at de konservative vil gå med i aftalen.

De konservative har været modstander af at gøre lektiecafeerne obligatoriske, og efter flere ugers forhandlinger måtte parterne i går sande, at de ikke kunne få enderne til at mødes.

LÆS OGSÅ Aviser uddeler hug til Barfoeds enegang på skoleområdet

Da konservative er en del af aftalekredsen bag det eksisterende skoleforlig, kan partierne bag reformen imidlertid ikke gennemføre den på denne side af et folketingsvalg uden de konservative.

Christine Antorini håber, at de konservative vil genoverveje deres position, så aftalen kan træde i kraft efter sommerferien næste år i stedet for at vente til efter næste valg.

»Jeg tror, at der er rigtigt mange elementer, de kan se sig selv i, så det her kunne træde i kraft fra sommeren 14. De konservative er interesserede i et fagligt løft, og det har vores børn fortjent allerede at få i 2014«, siger hun

fortsæt med at læse

Barfoed: Konservative går ikke med i skolereform