William Ejsing, 25 år:

»Jeg ved ikke præcis, hvad mit snit i gymnasiet ligger på, men det er lavt. Jeg havde adhd i gymnasiet, og selv om lærerne godt kunne se, at noget var galt, var der ingen, der gjorde noget. Jeg vil tro, mit snit endte på omkring 2,5. Jeg har senere fået at vide, at det ikke var, fordi jeg ikke var en kvik fyr, men fordi jeg ikke kunne passe min skole. Mit karaktersnit har ikke haft betydning for mit studievalg. Hvis jeg havde lyst til at blive læge, skulle jeg nok finde en måde at blive læge på. Det holder mig ikke tilbage – tværtimod. Som ung stod jeg meget alene. Det vil jeg ikke gøre længere. Nu søger jeg ind på journalistik, og det skal nok blive til noget. Jeg er ret sikker i mit studievalg, så jeg ville blive meget overrasket, hvis det viser sig, at journalistik ikke er noget for mig«.

Amanda Schramm Petersen, 20 år:

»Jeg har været meget i tvivl om, hvad jeg skal læse, men jeg har besluttet mig for at søge ind på kemi på Københavns Universitet. Jeg havde kemi på højniveau i gymnasiet, og jeg har fundet ud af, at kemi er det, jeg savner mest. Jeg kan godt lide, at det er forholdsvis bredt og praktisk med meget laboratoriearbejde. Jeg ved ikke helt, hvad mit snit blev i gymnasiet, men det er et godt stykke over 10. Det har nu ikke haft betydning for, hvad jeg søger ind på. Jeg er gået efter min følelse, ikke efter hvad der kræver et højt snit. Der er da folk, der har spurgt mig, om jeg ikke skal læse medicin, men det skal jeg ikke. Jeg glæder mig til at komme i gang og lære noget igen. I gymnasiet og folkeskolen har det været, som om man ikke bare skulle tilegne sig viden, men få et godt snit. Jeg tænker, at på universitet kommer der til at være mere fokus på at lære noget«.