»Tak for snakken. Der lærte jeg faktisk lige noget nyt«, siger Ali Khalif og sænker ansigtet ned i sin Adidas-trøje for at skærme for den kolde vind. Sune Bjørnestad, der er kort- og landmålingstekniker, har netop forklaret Ali Khalif, hvorfor han kravler rundt på toppen af skolens fem meter høje hegn, der omringer en basketbane.
»Kræver det en gymnasiel uddannelse?«, spørger Ali Khalif interesseret.


























