Uanset hvor på aldersbarometret du befinder dig, har du nok oplevet det i din folkeskoletid. Læreren er syg eller fraværende, og ind i klasselokalet træder i stedet en ung, uprøvet lærervikar, der skal prøve kræfter med korrekt kommatering og kunsten at bøje franske verber.

Men brugen af timelønnede lærervikarer har nået et nyt højdepunkt. En rapport fra Rigsrevisionen viste tidligere på året, at antallet er steget med knap 47 procent siden 2014, da skolereformen blev indført.

I 2017 blev 1.725 vikarer uden uddannelse placeret i et af landets klasselokaler mod kun 1.150 i 2014. Den udvikling bekymrer Anders Bondo, der er formand for Danmarks Lærerforening.

»Det er et kæmpe problem. Vi skal ikke skyde skylden på de unge mennesker, dem vil jeg gerne rose for at gøre det så godt som muligt. Men alle ved, at det er en dårlig løsning. Konsekvenserne er, at mange elever oplever alt for mange hurtige skift, fordi mange af de her timelønnede vikarer er der i en kort periode, og så starter der en ny«.

»Kendskabet til klassen og den enkelte elev gør, at vi kan levere god undervisning. Det kan sådan en vikar umuligt gøre, fordi de ikke når at lære eleverne at kende og ikke har de faglige kompetencer. Det er en skidt kombination«, siger Anders Bondo.

Danske Skoleelever fremhæver skoledage fra 8 til 15 som den mest mærkbare konsekvens i skoleelevernes hverdag efter reformens indtog. Men formanden finder udviklingen i antallet af vikarer »ærgerlig«.

»Det svækker kvaliteten i undervisningen, fordi læreren har et bedre kendskab til det faglige stof og ved, hvor den enkelte elev befinder sig. Det kan være et frisk pust med en dygtig og kvik vikar, men som udgangspunkt skal det altid være læreren, der er der«, siger Sarah Gruszow Bærentzen, der er formand for Danske Skoleelever.

To forklaringer

Kommunernes Landsforening (KL) har to forklaringer på den eksplosive stigning.

»For det første gennemfører kommunerne en historisk stor satsning på efteruddannelse, hvor rigtig mange lærere skal have kompetence på linjefagsniveau. Ved siden af det så vi efter 2013 en stigning i sygefraværet. De to ting er de væsentligste«, siger Thomas Gyldal, der er formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg og borgmester i Herlev Kommune. Han understreger, det er et problem, som i den grad har fanget politikernes opmærksomhed.

»Kommunalpolitikere er meget optagede af, at der skal bruges færre vikarer i skolen. Ambitionen er at nedbringe sygefraværet, og det går heldigvis den rette vej. Desuden skal vi sikre en bedre organisering og planlægning af lærernes efteruddannelse. Det er vi i fuld gang med«.

Det er syv år siden, Undervisningsministeriet har undersøgt brugen af lærervikarer i folkeskolen. Derfor er en undersøgelse sat i gang. Den skal bl.a. kortlægge, hvor mange planlagte lektioner i matematik og idræt der gennemføres.

I Rigsrevisionens rapport sætter ministeriet nemlig spørgsmålstegn ved vikardækningens konsekvens for det reelle antal planlagte og gennemførte engelsktimer. Før reformen planlagde skolerne flere timer, end det var muligt at gennemføre.

Men Rigsrevisionens tal viser tydeligt, at brugen af timelønnede lærervikarer ikke alene er steget siden 2014, men også steget for hvert år, hvilket tyder på, at skolerne har sværere ved at gennemføre de planlagte timer med de fastansatte lærere.