Gymnasier er uegnede for børn


    Danske unge på blandt andet gymnasierne er blandt dem, der drikker allermest i verden (arkivfoto)  Lærke Posselt/POLFOTO
Danske unge på blandt andet gymnasierne er blandt dem, der drikker allermest i verden (arkivfoto) Lærke Posselt/POLFOTO
Lyt til artiklen

Ungdomsuddannelser. Sådan hedder gymnasier og erhvervsuddannelser. Det er i en vis forstand falsk varebetegnelse, for begge uddannelser slås med at rumme både børn og voksne. Det er typisk store børn, der begynder på uddannelsen, og det er i bedste fald unge eller voksne, der forlader uddannelserne med et eksamensbevis.

Men hvornår går eleverne fra børn til voksne? Og hvilke konsekvenser skal det have for indretningen af uddannelserne? Det er vi ikke gode til at svare på i Danmark, og det er en af grundene til, at politikere stadig slås med tilpasning, justering og regulering af disse uddannelser. Det er også en af grundene til, at flere uddannelser slås med at finde deres identitet og med at definere en uddannelseskultur, som får eleverne godt videre i voksenlivet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her