Claus Hjortdal, kan du genkende det billede, som tegnes af folkeskolen i EU-Kommissionens tilstandsrapport?

»Ja, denne rapport sætter det hele i perspektiv. Det er blevet en folkesport at kritisere folkeskolen. Det sker ofte på et ikke særlig oplyst grundlag, hvor vi kun refererer de tal, vi selv generer i Danmark. Det internationale perspektiv giver et noget andet billede end det, vi kender fra den danske debat. Når vi samler alle tallene, må vi sige, at vi da gør noget rigtigt«.

Ser man udviklingen fra 2014 til 2017 har det stort set ikke rykket sig, når det gælder læsning og naturfag ...

»Det er rigtigt, men vi placerer os alligevel på en fjerdeplads i EU. Det kan godt være, at vi ikke har flyttet os så meget. Men vi er på et højt niveau«.

Siden skolereformen har danske elever haft flere dansktimer og fokus på naturfag. Hvorfor har det ikke hjulpet?

»Det skal vi også arbejde videre med. Vi skal bare huske på, at også mange andre lande i EU gør meget på skoleområdet, så det kræver noget at blive i førerfeltet. Det bliver ikke nemmere med alt det kævl og ballade, der har været i Folketinget. Jyllands-Posten har i mange år kørt en overskrift, som hedder ’Kampen om folkeskolen’. Måske skal den ændres til ’Kampen forfolkeskolen’«.

Rapporten peger på problemet med tosprogede ...

»Ja, det problem har vi ikke fået knækket endnu. Vi har gjort mange forskellige ting rundt om i Danmark. Skal vi løse det problem, skal vi først og fremmest blive bedre til at lære af de gode erfaringer, som vi har gjort os. Desuden må vi sige, at det er en dårlig løsning at samle så mange tosprogede elever, som der er på nogle skoler«.

fortsæt med at læse

Sådan kan gode nyheder blive til dårlige historier