Gymnasieelever, lærere og rektorer kræver hurtig ændring i optagelsesreglerne til gymnasiet. Organiseret i foreningen Danske Gymnasier skriver rektorerne i et åbent brev til ministeren, at »... alt for mange elever er i klemme, fordi reglerne er så svære at forstå for elever og forældre og svære at administrere for skolerne«. Det fremgår af brevet, at forenklingen bør ske inden næste års optagelsesproces.
Brevet kommer i kølvandet på et år, hvor optagelsesproceduren til gymnasiet er blevet ændret i flere omgange. Senest 1. august, hvor undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil på baggrund af Politikens henvendelse med øjeblikkelig virkning lempede på karakterkravene.
Som noget nyt indførte tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) en obligatorisk landsdækkende optagelsesprøve for en række ansøgere til gymnasiet. Det gælder ansøgere fra prøvefri skoler, ansøgere, der ikke er vurderet uddannelsesparate, og ansøgere, som har søgt for sent.
Første prøve lå 14. juni. Bestod man ikke den, var eneste mulighed, at man bestod omprøven, der fandt sted 6. august om eftermiddagen. Dumpede man den, er man ude og kommer aldrig i gymnasiet.
Hvor mange der dumpede til anden prøve, er stadig ikke opgjort, men Undervisningsministeriet anslår, at omkring 30 procent dumpede til første prøve.
Danske Gymnasier, Efterskoleforeningen, Dansk Friskoleforening og flere politiske partier kritiserer reglerne for at være rodede, firkantede og dårligt kommunikeret. Det fik Pernille Rosenkrantz- Theil til at lempe på karakterkravene.
Men det er ikke nok, mener Danske Gymnasier.
Eleverne er enige.
»Optagelsesreglerne er svære at gennemskue. Et godt eksempel på det er, at der stadig er elever, der venter på svar på, om de skal starte på gymnasiet med deres klassekammerater. Det er helt tydeligt, at reglerne skal laves om«, siger Martin Mejlgaard, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Han ser helst, at man vender tilbage til at lade vurderingen af elevers uddannelsesparathed være styrende frem for adgangskrav.
Hos Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) bakker man op om rektorernes budskab.
»Det er en hastesag, vi står med her, for systemet er håbløst. Det er bureaukratisk og uigennemskueligt, og det lægger et helt unødigt pres på ansøgerne. Jeg kan ikke tro på, at det, uanset hvad man mener om indholdet, kan være en politisk intention, at det skal være så svært at forstå«, siger formand Tomas Kepler.
Han siger desuden, at GL ikke køber præmissen, at en fire timer lang prøve alene kan vise, om en elev er egnet til gymnasiet.
»Når politikerne taler om, at fagligt svage elever forringer undervisningskvaliteten, må vi bare sige, at det er en forskydning af det virkelige problem, som ligger i de besparelser, de selv har indført, og som presser lærerne til det yderste«, siger han.
Politiken har forsøgt at få en kommentar fra Pernille Rosenkrantz-Theil, men det har ikke været muligt.
fortsæt med at læse
