»Ikke voldsomt bekymret«.

Sådan lyder reaktionen fra skoleledernes formand, Claus Hjortdal, på resultaterne i de nyeste nationale test for skoleåret 2018/2019.

Resultatet viser, at 70 procent af eleverne er ’gode’ til at læse. Sidste år lå tallet på 72 procent, mens det i 2014/15, lå på 74 procent.

Også i matematik er andelen af ’gode’ elever faldet. Det sker efter flere års fremgang. I de nyeste testresultater betegnes 77 procent af eleverne som gode, året før lå tallet ét procent højere.

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, advarer mod alene at se på de overordnede tal. Skal man blive klogere af tallene, er man nødt til at dykke ned i det baggrundsmateriale, der ligger til baggrund for resultaterne i de nationale test, og lede efter tendenser der, siger han.

Gør man det, viser det sig, at udfordringerne i læsning især knytter sig til elever i 4. og 6. klasse. Her, viser det sig, er eleverne udfordret i forhold til at forstå det, de læser. Og det er der en god forklaring på, mener Hjortdal.

»De, der burde læse meget, er elever i 4. og 6. klasse. De er kommet til at læse meget mere på digitale medier som tablets og computere. Det bliver de dårligere læsere af i test. Samtidig er antallet af børn, der læser i deres fritid faldet med mellem 30 og 60 procent. Så der er nok en god forklaring på, at det er, som det er«, siger han til TV2 News.

Til gengæld viser tallene, at elever i 8. klasse er godt med i læsning, siger Hjortdal.

»De har indhentet det, når de når i 8. klasse. Her ligger de helt stabilt i testen - og det er jo der, vi sender dem ud af skolen«.

Samtidig advarer Claus Hjortdal mod at tro, at besparelser på folkeskolen ikke sætter aftryk.

»Der er fjernet 5 procent lærere. Klassekvotienterne er blevet hævet. Det har en virkning, det må vi bare sige«, siger han.

Og her bakkes han op af lærernes formand, Anders Bondo Christensen.

»Det er faktisk sådan, at 18 procent af lærerstillingerne i folkeskolen er nedlagt på bare ti år. Og så kan man ikke forvente, at man laver mirakler ude i skolerne og betydeligt bedre resultater«, siger han til Ritzau.

I forbindelse med folkeskolereformen fra 2013 blev der - foruden mange andre nye elementer - formuleret en målsætning om, at 80 procent af eleverne skal være ’gode’ til at læse.

»Politikerne kan jo let sidde inde på Christiansborg og formulere nogle flotte målsætninger om, at nu skal eleverne blive meget dygtigere. Men sådan nogle beslutninger skal man følge op, og det har man bestemt ikke gjort«, siger Anders Bondo Christensen.

fortsæt med at læse

Lærere vil styrke elevers læsning med flere kolleger