Børn er børn«.
Sådan sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), allerede da hun på regeringens vegne præsenterede første fase af genåbningen af daginstitutioner og skoler. Men ministeren og den øvrige regering kom hurtigt ufrivilligt til at modsige sig selv ved at opstille så lange lister af rigide regler for håndvask, afstand og afspritning, at børnene nærmest skulle være robotter for at leve op til retningslinjerne.
Det bliver der ændret på nu. Afstandskravet er væk, hvad angår daginstitutionerne, og er modereret så meget for skolerne, at hverdagen kan komme til at ligne den, vi kendte, før corona blev et ord, som selv børnehavebørn kan sige med alvor og overbevisning.
»Det genelle krav om 1 meters afstand, for så vidt angår børns leg og personalets omsorg og arbejde med børnene, gælder ikke«, står der sort på hvidt i retningslinjerne for genåbning for dagtilbud.
Der står også, at der så vidt muligt skal være 1 meter mellem børnenes stole, når de spiser, og at man skal holde 1 meters afstand, når børnene afleveres og hentes i institutionen.
For skolerne er der stadig en generel regel om 1 meters afstand fra næsetip til næsetip. Men i sætningen lige bagefter står der, at reglen kan fraviges, når børn skal trøstes, under udeleg og i frikvarterer.
Lærere har flere gange afvist store elever. Mandag er det slutBegge dele vil sikkert blive diskuteret.
Men der vil også være nogle, som vil drage et lettelsens suk. Jeg har talt og skrevet med flere pædagoger og lærere, som har kæmpet med at holde børnene 2 meter fra hinanden i de voksenstyrede aktiviteter. Men sekundet efter at skoleklokken har ringet, eller legen i sandkassen er begyndt, har de konstateret, at børnene har kastet sig over hinanden. For ja, »børn er børn«, og det er nu engang ikke naturligt for dem at lege med hverken 1 eller 2 meters afstand til hinanden.
Virkeligheden tilbage
Under første fase af genåbningen kæmpede mange institutioner og skoler med opdeling i faste grupper. Den har ført til afgrænsede legepladser og klasseinddelinger, der har krævet brug af mange ekstra pædagog- og lærerkræfter. Det fortsætter i genåbningens fase 2. Men det bliver dog blødt op – for eksempel ved at det erkendes, at det ikke vil være muligt at bruge de samme grupper i skolen og i skolefritidsordningen. Ligesom det også erkendes, at vuggestuer og børnehaver vil samle børnene i ydertimerne. Så også her er reglerne blevet ændret, så de har en chance for at blive en del af dagligdagen.
Det er helt afgørende. For som organisationsfolk samstemmende sagde under første fase af genåbningen, var kravet om 2 meter umuligt at opretholde, hvis også de ældste elever skulle i skole. Dels ville der ikke være plads til eleverne, dels ville der ikke være lærerkræfter til at undervise eleverne i så små hold, som kravet om 2 meter mellem eleverne ville resultere i.
Det bliver imødekommet nu et stykke af vejen. Men det bliver stadig en udfordring uden lige at sikre undervisning i mindre hold og i klasseværelser, hvor et nys fra en forkølet elev ikke vil spredes til en større gruppe klassekammerater.
Nødundervisning fortsætter
Derfor bliver det også slået fast i retningslinjerne, at der stadig vil være tale om nødundervisning i fase 2 af genåbningen. Det ikke vil være muligt at leve op til undervisningens almindelige standard, herunder normalt timetal. Målet er, at undervisningen i videst muligt omfang skal leve op til de vanlige faste krav. Men nøgleordene er netop i videst muligt omfang. Det vil blive godt modtaget på skolerne, fordi det fjerner et stort pres fra pædagogers, læreres og skolelederes skuldre.
Retningslinjerne er kortfattede. Halvanden side for daginstitutioner og knap tre sider for skoler. Det siger mere end mange ord, hvad der er konklusionen på forløbet fra første til anden fase. I første fase fik institutionerne og skolerne centralt fastsatte retningslinjer, som ikke kunne realiseres i hverdagen og derfor blev lavet om i flere omgange. I anden fase kommer der meget overordnede anvisninger, hvor det vil være op til kommunerne og personalet i daginstitutioner og skoler at finde den rigtige balance mellem hverdag og undtagelsestilstand.
Alle venter på retningslinjer: Tiden er knap og spørgsmålene står i køDerfor er de nye retningslinjer heller ikke i nærheden af at give svar på alle de spørgsmål, som vil opstå, når børn, forældre og personale skal agere i den nye virkelighed. Her henvises til åbne telefoner. Det vil givetvis også medføre kritik, fordi kontrasten er så stor fra første til anden fase. Det bringer mindelser om en anden sprogblomst fra børne- undervisningsministerens buket: »Vi opfinder asfalten, mens vi kører«, som hun sagde, da første fase af genåbningen blev indledt. Det har kendetegnet hele uddannelsessektoren i coronatiden.
»Børn er børn«, sagde ministeren ved samme lejlighed. Men der skulle altså gå godt en måned, før hun og den øvrige regering tog konsekvensen og erkendte, at børn ikke kan eller skal styres fra Christiansborg.
fortsæt med at læse
