A.P. Møller Fonden gav i 2014 en milliard til efteruddannelse i folkeskolen og regnede dengang med, at pengene ville være uddelt nu. Men der er stadig en kvart milliard tilbage, og en ny midtvejsstatus om erfaringerne fra de seks år viser, at skoleudvikling kræver tid, tæt samarbejde og vidensdeling på tværs af kommunegrænser.
Efter seks års forsøg:Farvel til 'smart i en fart'-projekter i folkeskolen – goddag til det lange seje træk
Den nybyggede Hellerup Skole er med sin utraditionelle byggestil og indretning fremtidens folkeskole. Foto: Jan Grarup/POLFOTO
Lyt til artiklen
Henter...
Det startede med en milliard kroner til efteruddannelse og udvikling i folkeskolen. A.P. Møller Fonden satte de mange penge af tilbage i 2014. I dag er tre fjerdedele af pengene givet ud til i alt 174 initiativer.
Sådan kan historien om folkeskoledonationen fortælles i den kortest mulige form. Men der er meget mere at skrive. For det, som i skolekredse kaldes ’Møller-milliarden’, er også et stykke skolehistorie i den nok mest turbulente periode af folkeskolens godt 200 år lange historie.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.