Bør man, som undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mener, holde fast i kanonlisterne fra 2004?
»Nej, ideen med kanonlisten var, at man fremhævede de mest væsentlige forfattere, der i særlig grad har formet vores samfund og kultur litterært. Det var væsentligt, at elever på tværs af land og sociale skel fik en fælles reference dertil. Dog er det virkelig vigtigt at diskutere listen hele tiden og forholde sig til, hvorfor det skal være den ene forfatter frem for den anden. Listen har været tænkt som en dynamisk størrelse, der skulle være genstand for en løbende diskussion af, hvorvidt det ene forfatterskab er af højere kvalitet end det andet. Derfor var det også forventningen, at senere tiders kanonudvalg ville kigge på listen og nænsomt rette til. Men jeg tror aldrig, man kommer til at rette op på den kønsmæssige repræsentation på en historisk liste«.
