På efterskolen drømmer eleverne også om dagen

Drømmefabrik. Der debateres livligt i Emil Bundgaard Ipsen og Carina Randeris' gruppe. Har det fede projekt virkelig noget med økologi at gøre?
Drømmefabrik. Der debateres livligt i Emil Bundgaard Ipsen og Carina Randeris' gruppe. Har det fede projekt virkelig noget med økologi at gøre?
Lyt til artiklen

Carina Randeris rejser sig fra bordet og sætter i løb. Hendes tre kammerater følger efter. Strømpefødderne dundrer mod gymnastiksalens gulv, og de lyder som en flok vilde dyr, der kommer buldrende. Om lidt skal holdet af efterskoleelever præsentere deres projekt. I første omgang for nogle af deres kammerater. I sidste ende for et panel af dommere, der blandt andre består af medlemmer af skolens bestyrelse. Men Bjarke, der skal præsentere gruppens projekt, er forsvundet, og der er kun ti minutter tilbage, før de skal møde op i foredragssalen.
Økologi, affald og varme
Tidligere på dagen samlede eleverne sig omkring det projekt, som de begyndte på dagen forinden. Det er deres første opgave i forbindelse med det projektlederforløb, som eleverne i 10. klasse skal gennemføre i løbet af deres år på Ryslinge Efterskole. I løbet af året skal eleverne have tre projektuger samt et par projektdage ud over deres almindelige fag som matematik, dansk og engelsk. Efter en introduktion til opgaven fik hver gruppe tildelt emner som økologi, affald og varme. Elevernes opgave er at udvikle et projekt, som vil kunne gøre Ryslinge til en grønnere efterskole. Herefter skal de igennem tre faser: den kreative, den innovative og den entreprenante. I første omgang skal eleverne udarbejde en idé, der kan blive et projekt på deres egen skole. Men senere på året, når eleverne er blevet fortrolige med arbejdsformen, skal de udvikle projekter i samarbejde med eksterne virksomheder.
Meget at nå
I den store idrætshal er der opstillet arbejdsborde, hvor de cirka 130 elever i grupper har spredt deres arbejdsredskaber: bærbare computere, farverige post-it og plancher med skitser.

Gruppernes diskussioner, stolenes skraben og de uroliges fnisen fylder hallen med støj. Carinas gruppe har travlt. Fem minutter inden de sluttede deres første arbejdsdag, besluttede de nemlig at skifte emne. Nu arbejder de med, hvordan man kan indføre mere økologi på efterskolen. LÆS OGSÅOrblind ung: »Efterskolen har været som et springbræt« Derfor er de pludselig lidt bagud denne tirsdag, og der er meget, de skal nå, inden klokken bliver 12. »Jeg tror, vi når det. Det går godt, bedre end i går«, siger Dea Nim Holm, som er med i gruppen. »Vi har brug for hjælp« De fem har samlet sig omkring et bord. De skal færdiggøre en brochure samt en tale om deres idé. Alle kigger de op mod planchen, hvor de har formuleret opgavens målsætning. Der bliver stille. Carina fumler med en papirkugle, Dea kigger på sine fingernegle.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her