Når tårnet i spillet ’Klodsmajor’ skal bygges, handler det om at skabe et stabilt fundament fra start. Er de nederste klodser lagt skævt, er der stor risiko for et porøst og ustabilt tårn, der senere i spillet risikerer at vælte. Hvis du derimod sikrer et stabilt grundlag til at begynde med, er dit tårn mere modstandsdygtigt, hvis der skulle komme udfordringer undervejs.
Rasmus Landersø, forskningschef for velfærd i Rockwool Fonden, bruger det gamle familiespil til at forklare, hvorfor det grundlæggende er vigtigt at lægge de første klodser i et barns liv så stabilt som muligt. Her spiller forældre en afgørende rolle, men en god daginstitution kan også have stor indflydelse, forklarer han.
»Det kan være svært at ændre på forældre, men vi kan påvirke institutionerne«, siger han.
I et interview med Politiken kritiserer professionsforsker Bent Madsen den udvikling, han ser i institutionerne i dag. Han mener, at politikere i stigende grad tvinger koncepter med sprogtest og tjeklister ned over hovederne på børnene. Der er mere og mere fokus på, at børn skal blive »livsduelige« og opdrages til nyttige samfundsborgere. Det er ikke længere nok, at børn kan tage flyverdragt på og binde sko, mener han.
»Det handler i højere grad om læring og om at gøre børn skoleparate frem for helt basal omsorg og pædagogisk samvær«, siger Bent Madsen.
Børn, der møder muren
Ifølge Rasmus Landersø er det vigtigt, at daginstitutionerne er med til at udvikle barnets blødere færdigheder, som at kunne omgås andre og navigere i et fællesskab. Men det er også en fordel tidligt at fokusere på fagligt arbejde som sprog og matematiske lege, så barnet er bedre klædt på til fremtiden.
Han mener, at de koncepter, politikerne udruller, er med til at sikre, at pædagogerne bliver opmærksomme på børn med udfordringer.
»På den måde kommer det til at stå sort på hvidt, at dette barn har brug for støtte«, siger han og fortsætter.
»Det handler om at få grebet børnene så tidligt som muligt, så de ikke møder muren på første skoledag«.
Forskningschefen ser blandt andet gavnlige effekter hos børn, der øver ord, bliver talt til og læst højt for.
»Det er positivt for barnet. Men vi taler ikke om, at fireårige børn skal lave differentialregning eller høres i det moderne gennembrud«, siger han og forklarer, at der for eksempel er forskel på at stirre ud ad vinduet og på at snakke med barnet, når bleen skal skiftes.
En livslang bjørnetjeneste
Landersø forklarer, at de børn, der kan alfabetet, kan sige garage og stave til hund, når de begynder i skole, og de børn, der ikke kan, ofte kommer fra to helt forskellige hjem.
»Så at sige at dagtilbuddene ikke skal forsøge at give disse færdigheder til alle børn, er at gøre de børn, der ikke får det med hjemmefra, en livslang bjørnetjeneste«, mener han.
Han bliver bakket op af seniorforsker hos Vive, Jens Dietrichson, der forklarer, at en daginstitution med en tilstrækkelig god kvalitet særligt kan have en stor effekt på de børn, der kommer fra belastede hjem.
Han er enig med forskningschefen i, at det er positivt at gøre en indsats for at gøre børn mere skoleparate end blot at lære dem at binde sko og tage flyverdragt på. Men børnene skal ikke rangeres i et pointsystem.
»Børnene skal ikke føle, at de bliver testet, men det kan integreres i dagligdagen. At gøre børn mere skoleparate giver dem ofte et forspring, når de begynder i skolen – i hvert fald på kort sigt«, siger han.
Seniorforskeren forklarer dog, at de kortsigtede effekter ofte forsvinder, fordi skolen primært har et skarpt øje på de børn, der er udfordret.
»Sådan er skolen bygget op. Det kan gå ud over de børn, der har et forspring. Og hvis barnet ikke bygger videre på sine færdigheder, forsvinder effekten«, siger Jens Dietrichson.
Så hvis børns ’Klodsmajor’-tårn skal stå mere robust og urokkeligt langt fremme i livet, skal der bygges ovenpå – også i skolen.
fortsæt med at læse
