Når Lone Bjerregaard cykler rundt i Fredensborg, hvor hun bor og arbejder, er det oftest kun med én hånd på styret. Den anden hånd har nemlig travlt med at vinke til alle de kendte ansigter, hun kører forbi, og det bliver immervæk til en del mennesker, når man som Lone Bjerregaard har været pædagogisk assistent i den samme børnehave i snart 41 år i Fredensborg, som trods alt kun tæller 8.965 indbyggere.
Hun kan huske navne på børnehavebørn og deres forældre og søskende, som for længst er blevet voksne, og hun har altid fem minutter til at tale om både fortid og fremtid.
I det hele taget lader det til, at Lone Bjerregaard er lidt af et ikon i den nordsjællandske by, hvor hun i folkemunde kaldes ’Mor Lone’. Det indtryk står i hvert fald klart frem, når man læser de 14 indstillinger, som både nuværende og forhenværende forældre, børn og kolleger har skrevet. De har allesammen indstillet Lone Bjerregaard til Politikens Pædagogpris, der i samarbejde med Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger uddeles for tredje gang.
»Hun har en helt fantastisk evne til at kunne alle navne på børn og voksne omkring sig, hvilket er enormt tillidsskabende og omsorgsfuldt, og om man møder Lone i Netto eller på det lokale fodboldstadium, er der altid smil og kram og tid til en snak med børnene. Det er ikke uden grund, at Lone omtales i hele byen som alles – Mor Lone«, skriver Lin Kirkman, der er forælder til et barn, som går på Lone Bjerregaards stue, Solstuen.
Formålet med Politikens Pædagogpris er at anerkende og hylde de mest dedikerede pædagoger, medhjælpere og assistenter, og så skal den være med til at skabe opmærksomhed om og respekt for den gode pædagog. Alle kan indstille deres favorit indtil på søndag, hvor vinduet lukker, og herefter vil et fagpanel kåre syv vindere.
I endnu en indstilling fra en forælder bliver Lone Bjerregaard beskrevet som »rummelig, nærværende og omsorgsfuld helt ud til fingerspidserne«.
»Lone kan noget, som ingen andre kan. Lone er hele Fredensborgs MOR og hjælper alle, der kunne have brug for det. Lone gør en forskel for børnene hver evig eneste dag og gør så stort indtryk på de børn, hun har i hænderne, at de aldrig glemmer hende. Lone er inddragende og får alle børn til at føle sig set«, skriver Nicole David Jeppesen.
Af den gamle skole
Lone Bjerregaard startede i Endrup Børnehave, som i dag hedder Dronning Louises Børnehus, i 1981. Hun var 18 år og skulle have noget at give sig til, mens hun holdt sabbatår.
»Men den ene dag tog den anden, og pludselig gik der 40 år. Vupti. Og nu kan jeg simpelthen ikke forestille mig, at det nogensinde skulle have været anderledes. Jeg holder altså bare så meget af mit arbejde. Der er ikke to dage, der er ens. Og de der glade børn, de er bare så livsbekræftende«, siger Lone Bjerregaard.
For 21 år siden holdt hun 10 måneders orlov fra institutionen for at uddanne sig til pædagogisk assistent. Hun tog imod uddannelsestilbuddet fra sin leder for at få opdateret sin faglige viden og for at få lidt ekstra lønkroner.
Når Lone Bjerregaard er sammen med børnehavebørnene fra Solstuen, er nærværet det allervigtigste for hende. At give kærlighed, omsorg og tryghed til de små mennesker.
»For mig giver jobbet allermest mening, når jeg føler, at jeg har været sammen med alle børnene og set dem hver især. Enten fordi vi har fået talt sammen, eller fordi jeg har fået givet ham eller hende et kram. Der behøver faktisk ikke altid at ske så meget. Nogle gange er det rart bare at være sammen, for så opstår nærværet helt spontant. Men altså, det er jo en holdindsats, og jeg har sådan nogle fantastiske kolleger og en god leder, som alle fortjener store portioner ros«, siger hun.
Selv om ord om anerkendende, rummelig, kærlig og tålmodig går igen adskillige gange i de 14 indstillinger, har Lone Bjerregaard selv par adjektiver ekstra at sætte på sine pædagogiske evner.
»Bestemt og konsekvent. Jeg kan være ret firkantet. Jeg er af den gamle skole«, forklarer Lone Bjerregaard, mens hun griner og tilføjer hurtigt:
»Men der er faktisk flere forældre, som kommer til mig og siger: ’Hvor er det rart’. Og børnene ved, hvor de har mig. Det er det vigtigste. Jeg kan sagtens være lidt skrap, selv om jeg hader det ord, og så krammer vi bagefter«.
Dronningens fortjenstmedalje
For et år siden kunne Lone Bjerregaard fejre 40-års jubilæum i Dronnings Louises Børnehus, og i den anledning havde hendes leder forsøgt at tælle sammen, hvor mange børn der i løbet af årene har været igennem den pædagogiske assistents favn. Uden held. Lone Bjerregaards eget regnestykke er, at det cirka er 20 stykker om året, og det giver i omegnen af 800 børn, og så er der altså mange at hilse på, når man cykler rundt i Fredensborg.
»Men det bliver aldrig for meget for mig. Aldrig. Jeg elsker det. Der er mange forældre, som griner lidt af det, når jeg står og taler med nummer tre i Netto. Det er da skønt«.
For et par måneder siden hilste Lone Bjerregaard imidlertid på et menneske, hun aldrig før havde mødt. I hvert fald ikke i virkeligheden. Som 40-års jubilar fik den pædagogiske assistent nemlig dronningens fortjenstmedalje, og derfor blev Lone Bjerregaard af sin datter kørt fra Fredensborg til Christiansborg. For at takke monarken.
»Ej altså, det var ret vildt. Jeg var meget nervøs. Jeg var lige ved at aflyse. Ikke fordi jeg ikke er royalist, men fordi jeg bare ikke er vild med det der rampelys. Men så var der så mange omkring mig, som sagde, at det skulle jeg altså gøre, for den mulighed ville jeg måske aldrig få igen. Og så synes jeg også, det er princippet i det. Ordentligheden. Den medalje bør man takke for«, siger hun.
Så med rød neglelak på fingrene, iført en blazer og en kjole over de bare ben og med fødderne i »halvhøje sommersko« fik Lone Bjerregaard en håndfuld minutter alene med majestæten en mandag i august.
»Jeg tror, jeg nåede at neje fire gange på tre minutter. Heldigvis havde jeg øvet mig lidt foran spejlet derhjemme. Da jeg kom ud, var jeg meget glad for, at jeg havde gjort det. Og helt rørt«, mindes hun.
Lone Bjerregaard har allerede besluttet at blive ved, til hun runder 50-års jubilæet. Af to grunde, forklarer hun og griner. For det første kan man få Den Kongelige Belønningsmedalje efter fem årtiers tro tjeneste. Og desuden kan hun slet ikke undvære børnene og deres umiddelbarhed.
Kender du en dygtig pædagog? Indstil hende eller ham til prisen lige her.
fortsæt med at læse
