»Skammeligt«, »pinligt« og »provokerende«.
Det har vakt store følelser og heftig kritik, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) for nogle uger siden italesatte en del af de danske skolebørn som »PDO«, pissedårligt opdragede, og fremsatte ønsket om at give lærerne større mulighed for fysisk indgriben, hvis de finder det nødvendigt.
»Det er et skammeligt og populistisk udtryk. Det er det største svigt, at en minister melder det ud som en årsag til, at nogle børn har det svært i skolen«, sagde Louise Klinge, der er uafhængig børne- og skoleforsker til DR.
Tesfaye holder dog fast i, at samtalen om dårlig opdragelse og mere respekt for fællesskabet i folkeskolen er »helt nødvendig«.
»Vi forældre har faktisk et ansvar for, at vores børn ikke skal kigge på TikTok til klokken halv to om natten. De skal have morgenmad. Og de skal forstå, at når de træder ind på skolen, så skal man kunne vente på tur, række fingeren op og have respekt for lærerne«, siger han.
»Læreren kan ikke gennemføre undervisningen, hvis der ikke er et stærkt klassefællesskab. Og forudsætningen for det er, at der er nogle elever, der opfører sig ordentligt«.
Flere eksperter mener, at snakken om dårlig opdragelse er symptombehandling på et meget dybere problem i folkeskolen: At der er alt for mange børn og alt for få voksne til at gribe dem. At vi bør tale meget mere om roden til problemet?
»Jeg oplever det lidt som en dårlig undskyldning. Det er en svær diskussion, jeg rejser, og det er for let bare at løbe hen i et hjørne og sige: Vi skal have flere ressourcer og flere lærere. Ja, ja, ja, siger jeg til det hele. Men det ændrer ikke på, at selv en skole med flere penge og flere lærere har behov for klare spilleregler og respekt for fællesskabet. Og at vi forældre påtager os den opgave, at vores børn opfører sig ordentligt«.
Forældre giver børnene ret
Ministeren understreger, at der selvfølgelig også er mange børn, der opfører sig uhensigtsmæssigt i undervisningen, fordi de for eksempel kæmper med en diagnose og derfor skal have hjælp.
»Men der er også nogle børn, der ikke opfører sig ordentligt, fordi de er pissedårligt opdraget. Og så ved jeg godt, at jeg er minister og skal tale pænt og sådan noget. Men nogle gange skal man også sige det, så man kan forstå det. Og der bliver vi forældre nødt til at se hinanden i øjnene og spørge os selv: Har vi bidraget til, at skolens hverdag kan fungere, eller sidder vi hjemme under aftensmaden og giver vores børn medløber-ret i, at læreren også er en idiot. Og der tror jeg desværre, der er lidt for meget af det sidste«.
Eksperter taler om, at »børn ikke ER problemet, de VISER problemet«, og at man er nødt til at kigge bag om børnenes adfærd. Risikerer man ikke, at man ved at tale om dårlig opdragelse og give grønt lys til fysisk indgriben kan overse nogle af de her ’råb om hjælp’, som børnenes adfærd kan vise?
»Det er en helt relevant diskussion. Og vi har heldigvis dygtige pædagoger, lærere og skoleledelser. Men lige nu har vi et meget uklart retsgrundlag for, hvilke beføjelser de fagprofessionelle har i skolen. Og det skaber usikkerhed. Jeg kan se, at der kører afskedigelsessager med personale, der har gjort noget, jeg synes er sund fornuft, men som åbenbart er i strid med lovgivningen, så der er behov for, både af hensyn til elevernes retssikkerhed, men også af hensyn til personalets retssikkerhed, at vi får skrevet tydeligt frem, hvad man må hvornår«.
»Og så er jeg meget enig i, at vi skal se bag om børnenes adfærd. Men det, jeg godt vil fastholde, det er, at skolen har plads til alle børn, men den har ikke plads til al opførsel. Og det betyder, at hvis en dreng råber ’luder’ efter læreren, så skal vi da interessere os for, hvor det sprogbrug kommer fra. Men det første, vi skal gøre, er at få sagt: »Det må du ikke. Og vi har en forventning om, at du ændrer adfærd«. Og ikke starte med at kigge på, om skolen skal indrette rammerne anderledes eller råbe på politikerne efter flere ressourcer eller undskylde på anden vis«.
»Og der synes jeg, at der er noget i de mest radikaliserede udgaver af det moderne børnesyn, som hele tiden undskylder børns opførsel i stedet for at interessere sig for deres opdragelse«.
Prinser og prinsesser
Ministeren synes især, at der er behov for et opgør med den meget individfokuserede opdragelse, hvor der bliver talt meget om rettigheder, men ikke nok om pligter.
»Jeg synes, at der i dag er for mange børn, der opdrages som prinser og prinsesser. Og som glemmer, at hvis skolen skal fungere som et fællesskab, bliver man nødt til en gang imellem at kunne indordne sig under nogle fælles spilleregler«.
»Der erfor meget ’mig-mig-mig’ og for lidt ’vi’«.
Synes du, at vi har et generelt problem med, at forældre er for dårlige til at opdrage deres børn?
»Jeg synes generelt, at vi har et problem med dårlig opførsel. Når jeg handler i min lokale Netto, så er der et skilt nede ved kassen, hvor der står: ’Her sviner vi ikke kassemedarbejderen til’. Så tænker jeg: Det er jo ikke hængt op for sjov. Det er, fordi folk sviner kassemedarbejdere i Netto, spytter efter skraldemanden og kalder læreren for en ’luder’. Så ja, jeg mener, at der er en forråelse generelt i samfundet, som også påvirker skolen«.
fortsæt med at læse
