»Bianca er bare verdens bedste lærer.
Med andre lærere er man lidt bange for at få skældud, eller at de bliver sure. Men med Bianca er man lidt mere bange for, hvornår vi ikke skal have hende mere.
Hun laver stafetter med os, så det bliver hyggeligt og sjovt at have dansk. Vi laver f.eks. popcornstafet og postløb, hvor vi både bevæger os og får lært noget. For hun ved godt, at vi er en bevægelsesklasse. Så vi får power breaks mellem opgaverne, så vi kan få noget luft til vores hjerner.
Bianca har også lært os, hvor vi skal sætte vores kommaer og punktummer. At vi skal sætte punktum efter hver sætning, så punktum, så sætning.
Hun er god til at lære os nye ord. Først lærer vi, hvad et ord betyder, og så lærer vi synonymer og laver sætninger med dem. Vi øver sådan noget datid og nutid, og hvad der er for nogle ord: Er det substantiver? Er det verber? Er det adjektiver? Hun får os til at huske tingene meget bedre end andre.
Bianca siger også til os, at vi må bruge vores fantasi. Det kan være alle mulige sindssyge ting, vi skriver om, f.eks. om en elefant der hopper på candyfloss. Det er dejligt at have en lærer, som siger, at man godt må bruge fantasien i stedet for bare at sige: »Nej, det kan man ikke skrive« eller som beder os om at skrive det samme ord 120 gange. Med Bianca skal man ikke skrive ’M’ rigtig mange gange.
’Øv’ hvis der er vikar
Bianca har så meget viden, fordi hun er dansklæreruddannet i flere år. Hun er faktisk så god, at andre lærere kommer ind for at kigge på hendes undervisning. Hun burde få mange bonuspoint for den der popcornstafet og alle de særlige ting, hun laver med os. Det er der ikke mange lærere, der gør.
Hun får os til at glæde os til at have dansk, fordi hun er fjollet på en god måde. Hun gør sig virkelig umage. Nogle vikarer kan være sjove, men hvis en vikar bliver skiftet ind i stedet for Bianca, har man det bare sådan ’øv’. Hun får os til at lære noget, uden vi tænker over, om det er et godt eller et dårligt fag.
Vi havde hende også i kristendom, og det var faktisk ret sjovt. Hun havde bestilt en bog, hvor vi lærte om mange forskellige religioner, og om de der gammeldags ting i Rom.
Bianca er en af de bedste til det med forskellighed. Der er f.eks. nogle muslimer og nogle kristne i vores klasse, så vi arbejder ikke kun med kristendom, vi arbejder også med f.eks. hinduisme, buddhisme, jødedom. For det er rigtig godt at lære noget nyt om andre religioner, og hvordan andre mennesker har det i andre lande.
Turdronning og kaffeelsker
Bianca er turdronningen. Hun er rigtig god til at arrangere en masse ture, som ikke er kedelige. Vi har været i Dyrehaven, i teatret, i Tivoli og på mange forskellige museer og f.eks. arbejdet med vikingetiden og jernalderen. Det er ikke bare sådan noget: »Nu tager vi på en legeplads«. Man lærer virkelig noget.
Bianca er aldrig sur og har en masse energi, fordi hun drikker så meget kaffe. Der er rigtig mange kaffekopper, der flyder rundt, fordi vi har en kaffemaskine inde i klassen. Det er ligesom inde på lærerværelset. Der kan man ikke sætte sig nogle steder, fordi der er så mange kaffekopper. Hver dag, når vi ser Bianca om morgenen, har hun en to go-kaffekop i hånden. Hun har brug for det, fordi hun står tidligt op.
Til vores fødselsdag plejer hun at lave et hjerte, og så rækker vi alle sammen fingeren op og siger noget godt om den, der har fødselsdag, som hun skriver ned på hjertet. Derfor glæder man sig til at have fødselsdag i skolen. Hvis man kommer hjem og har en dårlig dag, så kan man se, hvor meget ens klassekammerater har sagt om en. Det betyder ligesom noget andet, når andre siger: »Du er rigtig god til at skrive«. Fordi det ved man ikke altid selv.
Hun lytter til os
Bianca kender alles niveau, og hun er god til at hjælpe dem af os, der er ordblinde. Vi har brug for lidt mere hjælp end andre, og hun forklarer os tingene på en måde, der ikke er for svært eller for nemt. Hun roser os, selv om vi ikke læser de tykke bøger. Hun siger ikke: »Det her skal du gøre bedre«, hun siger mere sådan: »Det her kan du øve dig på, for nu er du gået et niveau længere op«.
Hun er god til at spørge: »Synes I denne her slags bog eller stafet er god?«. Hun lytter til os og vil gerne have vores feedback.
Vi laver også sådan noget ’1-4’ om morgenen, hvor alle skal sige – på en skala fra 1 til 4 – hvor god ens morgen har været. Hvis man siger 1, så ved Bianca, at ens morgen ikke har været super god, og så må man slappe lidt mere af. Hun vil gerne vide, hvordan vi har det. Og der vil vi gerne minde om, at det er der ikke mange lærere, der husker på.
Hvis der er en konflikt, så laver hun et klassemøde, hvor vi kan få vores tanker ud. Hvis man er blevet uvenner med nogen, er hun god til at forstå, hvorfor begge er blevet sure på hinanden. Så kan hun sige: »Måske skulle du ikke have gjort det her« eller »men det var jo ikke i orden, at du gjorde det her«.
Og så er det altså vigtigt at få med, at Bianca er verdens bedste lærer.
Hun elsker også børn, det kan man se, at hun gør. Så vi håber virkelig, at hun vinder prisen. Det er ikke for sjov, vi siger det. Det er ikke, fordi vi vil have pengene. Men fordi hun fortjener det. Hun fortjener det virkelig«.
Musa, Yasra, Zi yi, Violeta, Emil, Mille, Somya, Amana, Saga, Laraib, Silke, Liva, Mikkel, Malikah, Yacub, Leon, Safi, Yordan, Wilhelm, Sabrinn, Nilai, Rama og Wilfred fra 5.B på Bellahøj Skole.
fortsæt med at læse
