Det hele begynder faktisk med SFO-pædagogen Berit Fischer. Det er hende, der allerede i 1. klasse spotter, at den unge Malthe Naundrup Nielsen har en spirende interesse, der kan vokse sig stor.
»Hun så virkelig tidligt, at mig og min ven Oliver var utrolig fascinerede af teknik, og hun rykkede bare på det med det samme«, forklarer den 22-årige elektrikerlærling i dag.
Dengang var han en nørdet og videbegærlig dreng, der elskede at rode med elektronik. Typen der legede med Rubiks-terninger og skilte alting ad – fjernbetjeninger, stereoanlæg, harddiske.
»Alt skulle skilles ad og samles igen. Jeg var ikke tilfreds med kun at bruge noget, jeg ville også vide, hvordan det fungerede«, husker han.
I skolen sørgede Berit for, at der blev købt særlige Lego-klodser til sine teknikinteresserede elever og gav tid og plads til, at der kunne bygges store vaskemaskiner og robotter ud af skolens skumklodser.
»Berit havde bare en helt vanvittig måde at læse os børn på og kunne se lige igennem os. Jeg følte virkelig, at hun allerede dengang vidste, hvem jeg var, og hvad jeg kunne blive til«.
Blev ansat af skolen
Malthe Naundrup Nielsen og hans ven Oliver begyndte at styre både lys og lyd til skolens MGP-produktioner og fik mere og mere ansvar for teknikken på Krogårdsskolen i Greve.
I 3. klasse fik de – helt undtagelsesvist – lov til at købe et mixerpult-setup, der åbnede op for endnu mere tekniknørderi for de to klassekammerater. Igen var det Berit, der kæmpede det igennem.
»Den kostede omkring 3.000 kroner, og det var altså mange penge at bruge på to elever, men Berit bad om det rigtig længe, og vi fik den til sidst. Det gjorde, at vi satte os endnu mere ind i tingene og lavede alt muligt sjovt«.
De fik ansvaret for store præsentationer og dramaforestillinger i festsalen, og i sjette klasse blev de ansat på skolen og fik løn for otte timers arbejde om ugen.
»Vi blev ansat som it-supportere, fordi vi var de eneste, der vidste, hvordan teknikken fungerede«, griner Malthe Naundrup Nielsen.
»Det var os, alle lærerne gik til«.
En voksen ildsjæl
I 9. klasse vidste han, at han ville ud i virkeligheden og bruge sine hænder endnu mere, så da hans fars fætter tilbød ham en praktikplads i en elektrikervirksomhed, slog han til.
Her mødte han et andet afgørende voksent menneske i sin uddannelse, industrielektrikeren Lars Sølberg, det »flinkeste væsen i verden«.
»Lars var virkelig god til at fortælle og lære fra sig. Han fik mig aldrig til at føle mig dum og var altid klar på at forklare tingene igen, hvis man ikke havde fanget den første gang«.
»Han har virkelig et specielt sted i mit hjerte. Man kunne næsten mærke på ham, at det var en mission for ham at lære os unge op, fordi han vidste, at der ville være mangel på os ude i samfundet. Så han var bare et stort forbillede og fik arbejdet til at se rart ud«.
Skeptiske forældre
Ugen med Lars åbnede en ny verden for Malthe Naundrup Nielsen, der efterfølgende begyndte på elektrikeruddannelsen på EUX.
Det var dog ikke alle i hans familie, der var lige begejstrede for ideen. Hans forældre har lange videregående uddannelser og skulle lige sluge, at deres søn ikke fulgte trop.
»Min mor er både uddannet psykolog og jordemoder, og min far er økonomichef og tidligere direktør, uddannet fra CBS. Så mine forældre er virkelig gået den ’rigtige’ vej, som mange i samfundet gerne vil have, at man skal gå«, siger Malthe Naundrup Nielsen.
»De var skeptiske i starten, og især min mor bekymrede sig for, om jeg havde mulighed for at læse videre på universitetet og ville få gode pensionsvilkår og sådan noget. De snakkede med mig om, hvad planen og endemålet var, men endemålet var jo at færdiggøre min uddannelse, og hvorfor er det ikke godt nok? Hvorfor skal der være en større plan? Hvis jeg nu er sindssygt glad for ’bare’ at være elektriker«.
I det hele taget har Malthe Naundrup Nielsen mødt en del fordomme på sin vej, ikke mindst blandt uddannelsesvejledere.
»De snakkede nærmest aldrig om erhvervsuddannelserne, de frarådede dem nærmest«, husker han.
»Så jeg er virkelig glad for, at jeg lyttede til mig selv«.
Én af Europas bedste
I dag arbejder Malthe Naundrup Nielsen i sin drømmestilling som testtekniker hos Bravida, hvor han laver specialiseret elektrisk arbejde og blandt andet sørger for, at store kølecentraler og maskinstallationer fungerer, som de skal.
»Der er meget mere i mit arbejde, end hvad folk tror. Fordi infrastrukturen jo er død essentiel for os alle. Hvis der ikke er rent vand i din vandhane, og hvis dit spildevand ikke bliver transporteret væk, så er der mange mennesker, der vil dø. Men mange tænker ikke over det«.
»Der bliver kun snakket om det, når det ikke kører. Så vores vigtigste mission er jo netop, at alt bare spiller, så man ikke lægger mærke til det«.
For nylig vandt han, sammen med makkeren Andreas Skeldal Winther, sølv i EuroSkills, som er europamesterskaberne for elever på erhvervsuddannelserne og unge håndværkere, hvor makkerparret dystede mod nogle af de bedste i Europa i kategorien ’Industry 4.0’.
Her er teknikfærdighederne taget til et helt nyt niveau, når der bliver analyseret komplicerede brugerflader og produktionsenheder på tid, og det kan virke lidt langt væk fra MGP-produktioner og skumklodserne fra 1. klasse.
Malthe Naundrup Nielsen er dog ikke i tvivl om, at skolens tillid til ham har fået afgørende betydning. Han håber, at lærere i dag på trods af tidsmangel og mange elever i klassen får prioriteret at puste til de små interessegnister hos børnene.
»Der var jo så mange veje at gå efter folkeskolen, men det, at skolen greb min interesse så tidligt, har på mange måder defineret mig«, siger han.
»Berit har virkelig sat min retning for livet«.
fortsæt med at læse
