»Vi er sygt irriterende kunder!«, siger niårige Hailey Vind begejstret og peger ned på bordet foran hende.
Her er hendes klassekammerater i 3.B i fuld gang med at fordele små farvede centicubes i forskellige bunker.
»Vi er faktisk Karens«, griner hun og forklarer, at »det er sådan nogle rigtig sure drama queens, der går ind i skulderen på folk og sådan noget«.
Vi befinder os egentlig til en matematiktime på Sorø Borgerskole, men i børnenes hoveder er vi et helt andet sted: hos bageren.
Halvdelen af klassen agerer nemlig krævende kunder, der køber småkager i form af de små klodser hos den anden halvdel, bagerne. De besværlige kunder skal insistere på at få deres kager fordelt i et bestemt antal poser, for så lærer de jo, midt i rollespillet, også at dividere.
»Jeg gør virkelig en dyd ud af, at timerne skal være så legende som overhovedet muligt«, forklarer deres matematik- og klasselærer, Kenneth Knudsen, om dagens øvelse.
»Når jeg for eksempel siger til børnene, at de skal være de værste kunder i hele verden, så bliver det jo sjovt for dem lige med det samme. De lever sig ind i det, og jeg tror også, at de husker det bedre. Der er jo både noget læring i selve legen, samtidig med at de lærer, at når man skal dividere, så handler det egentlig bare om at dele lige. Sværere er det ikke«.
»De gør vores liv bedre«
Spørger man klassens elever og forældre, er det lige præcis den slags undervisning, hvor man tænker ud af boksen og gør tingene lidt anderledes, der gør Kenneth Knudsen og hans kollega, dansklæreren Line Nielsen, til et drømmeteam, der fortjener at vinde Politikens Undervisningspris.
De har for eksempel afholdt en matematiktime i den lokale Meny, gået 10 kilometer rundt om Sorø Sø, selv om alle tvivlede på, at de kunne gennemføre, og lært, hvordan en sæl holder varmen ved at få fedt på fingrene og dyppe dem i noget vand.
»Line og Kenneth er hamrende engagerede og nytænkende i undervisningen, og så har de altid vores børn i fokus«, skriver en forælder i sin indstilling, mens en anden skriver:
»De er anerkendende, inkluderende, rummelige, hjælpsomme og varme i en grad, jeg aldrig er stødt på før. De formår at løfte børn, der har det svært, og skabe et fællesskab, der giver alle børnene en følelse af at være rigtige og vigtige«.
Det er eleverne fra 3.B enige i.
»De er virkelig, virkelig søde ved os. De råber slet ikke af os, kun når det lige er mig, der hopper ud af vinduet. Det har jeg gjort flere gange i dag«, siger niårige Emilia Alicia Fossing, der roser lærerteamet for deres smittende energi.
»Kenneth og Line gør faktisk sådan, at vi har et bedre liv. At vi ikke er trætte i timerne. Når de er lidt oppe at køre og smiler og er glade, så føler jeg bare, at det rammer mit hjerte«, forklarer hun og bakkes op af klassekammeraten, niårige Asta Skadelund Rohde:
»Det kan faktisk ikke blive bedre«.
En meningsfuld time
Efter matematiktimen er det Line Nielsens tur til at undervise 3.B i dansk, hvor klassen får en snak om kommunalvalget, fordi byens borgere er mødt op på skolen for at stemme. En af pigerne vil vide, om man skal stemme, og om det er gratis at holde en demonstration. Dansklæreren forklarer pædagogisk, hvorfor det er en god idé at stemme, når man bliver 18 år, og at nej, man kommer ikke i fængsel, hvis man lader være, og jo, det er lige præcis for at undgå en diktator.
En af drengene har set i ’Ultranyt’, at der er mange voldelige demonstrationer i Frankrig, og klassen bliver enige om, at det er dumt at kaste med sten, bare fordi man mener noget.
Snakken var ikke planlagt, men Line Nielsen forklarer efterfølgende, at timen bliver langt bedre, hvis hun tager fat i det, der fylder hos børnene.
»Hvis jeg bare følger min dagsorden til punkt og prikke uden at gribe det, børnene kommer med, så føler de sig ikke betydningsfulde. Timen bliver meget mere meningsfuld, hvis jeg møder dem i det, de bringer til bordet, og så bliver de også langt mere modtagelige for at lære noget bagefter«, forklarer hun.
»Og så er det, de kommer med, jo slet ikke irrelevant. Det er med til at skabe et lige udgangspunkt i klassen, for det er jo ikke i alle hjem, man får talt om for eksempel kommunalvalget«.
Et kæmpe skulderklap
Da Line Nielsen og Kenneth Knudsen et par dage senere får besked om, at de har vundet hovedprisen for grundskolerne blandt de mange hundrede indstillede til Politikens Undervisningspris, bliver de dybt overvældede.
»Vi er totalt overraskede! Det har været en vanvittig dag. Pludselig stod børnene der med flag og konfettirør, og det var sindssygt rørende at opleve, at de var lige så begejstrede, som vi var«, fortæller Kenneth Knudsen.
Lærerteamet er enige om, at det er et kæmpe skulderklap at blive anerkendt for deres arbejde. Det betyder især noget, at forældre og elever har fremhævet deres omsorgsfulde og legende tilgang.
»Det er jo præcis det, Line og jeg gerne vil stå for. Vi vil gerne fællesskabet, og vi vil gerne undervise hands-on, så det må jo betyde, at vi er tydelige omkring det, og at vi er lykkedes med det. Det er jeg sindssygt stolt og beæret over«, siger Kenneth Knudsen. Line Nielsen supplerer:
»Vi er supertaknemmelige. Det kan indimellem være et svært job at være i, fordi det jo går op og ned, og man kan blive udsat for noget, hvor man tænker: ’Hvad er det rigtige at gøre her?’. Men vi skal jo lykkes, så det giver virkelig en ro at mærke, at vi gør noget rigtigt. Det er så vigtigt for os at få spillet alle børn gode, så de ved, at de har en vigtig plads i fællesskabet«, siger hun.
Kenneth Knudsen nikker:
»Man kan jo have haft verdens bedste timer, men hvis man så har et skod-frikvarter uden nogen at lege med, så er det jo det eneste, der fylder noget, når man kommer hjem«, siger han.
»Fællesskabet betyder bare alt. Det er derfor, vi bruger så meget krudt på det«.
fortsæt med at læse
