Der er våde hænder overalt i det store produktionslokale ’Osteriet’ på mejeristuddannelsen i Odense.
To af dem glider gennem et stort kar med gullig væske, hvor hundredvis af små stykker hvid ost svømmer rundt. Hænderne tilhører en mandlig studerende iført hårnet, hvide træsko og sikkerhedsbriller, og han har til opgave at forvandle de mange små ostekorn til cheddar, blandt andet ved at tilsætte løbeenzym og orange farve i det store kar.
Et andet sted i lokalet arbejder to andre sæt våde hænder på at producere feta. Her er det et par unge kvindelige studerende, der har travlt med at regulere temperaturen i et kar med kogende vand, som de har placeret en stor mælkejunge i. Den ene rører hurtigt rundt med en rørepind, så mælken kan blive til feta uden at brænde på, mens den anden dypper et termometer op og ned af det boblende vand. En enkelt gang går det galt, »av!«, og hånden må køles ned i et andet kar.
Imens går deres underviser, Knud Erik Mortensen, rundt og hjælper med forskellige ting. Der er for eksempel en af de studerende, der mangler salt, før han kan komme videre med sin osteproduktion. En anden har svært ved at sætte en maskine i gang, der skal rense nogle af de mange rør og andet produktionsudstyr i det store lokale på Kold College, som er »selve hjertet af mejeristuddannelsen«, forklarer Knud Erik Mortensen.
Han er oprindeligt uddannet kemiingeniør og har 35 års erfaring med at undervise kommende mejerister i fag som fysik, matematik, ’produktionsudstyr’ og ’automation’.
Han kender derfor langt de fleste maskiner i rummet, og dét kan mærkes, fortæller en af eleverne, 19-årige Kristian Brems, der er på fetaholdet i dag.
»Vi mejerister vil normalt bare gerne lave osten, men Knud Erik er virkelig god til at forklare, hvorfor udstyret er vigtigt i forhold til vores processer, og hvorfor det er godt at have styr på de her maskiner«, forklarer han.
»Det skal vi jo vide noget om ude på mejerierne, og Knud Erik er god til at fortælle os, hvad der kan gå galt, og hvad vi skal lytte eller kigge efter«.
Gør det tørre stof levende
Det er især underviserens enorme viden og imponerende formidlingsevner, der går igen hos de elever, der har indstillet Knud Erik Mortensen til Politikens Undervisningspris.
»Knud Erik brænder for at undervise, og han formår at gøre tunge og komplekse emner ikke bare forståelige, men også spændende og underholdende. Jeg kan ikke – og vil ikke – forestille mig, hvordan mejeristuddannelsen ville se ud uden Knud Erik«, skriver en af eleverne for eksempel, mens en anden forklarer det sådan her:
»Han har evnen til at gøre mig så forvirret, at jeg tænker på at droppe ud, og så hiver han mig tilbage ligeså hurtigt med en perfekt forklaring og giver sig tid til, at jeg endelig forstår det«.
Det kan 23-årige Adam Hassan, der går rundt blandt maskinerne og har brugt dagen på at producere en hybridost bestående af klassisk emmentaler og dansk Svendbo-ost, relatere til.
»Vi havde noget fysik med ham på hovedforløb 1, hvor jeg bare tænkte: »Nu dumper jeg, jeg kommer ikke til at klare det«, fordi det jo er ret indviklet, og der er en masse formler og regler, man skal huske på. Men Knud Erik var rigtig god til at sammensætte de forskellige opgaver, så vi fik et meget bedre indblik«, husker han .
»Jeg tror, det har noget at gøre med, at han er så klog. Han har forståelsen af noget, som et normalt menneske ikke har forståelsen af. Det kan han bare vende om, så man pludselig forstår det, og det gør det mere spændende«, siger han.
»Vi kigger ikke bare på en masse formler, men lærer rent faktisk at forstå, hvad der ligger bag formlerne. Det er ligesom at lære et nyt sprog, bare sjovere«.
Elevernes ord går »lige i sjælen«
Knud Erik Mortensen er dybt rørt over, at han er nomineret til Politikens Undervisningspris og forklarer, at det betyder »vanvittigt meget« for ham at få den anerkendelse efter så mange år i faget.
»Jeg var meget stille et stykke tid, efter jeg havde læst elevernes indstillinger. Jeg ved jo godt, at jeg kan nogle ting, men det var virkelig vildt at læse. Det går lige i sjælen, det gør det altså«.
»For jeg elsker simpelthen at stå i klassen og undervise. Det er dér, jeg lever og synes, det er megasjovt. Jeg har jo noget at bidrage med, og der er nogen, der gerne vil lytte, så derfor kører vi parløb dernede«, siger underviseren, der medgiver, at han ofte »snakker mega-meget«, fordi han er så dedikeret.
»Derfor er det også vigtigt, at der er nogle ’modspillere’, som stiller kritiske spørgsmål, for så bliver undervisningen mere interessant og levende. Jeg er meget opmærksom på at skabe en connection med eleverne, så de føler sig trygge«.
Det kan flere elever skrive under på, og én af dem formulerer det sådan her i sin indstilling:
»Jeg var klar på at droppe ud igen-igen og følte mig helt opgivende, fordi alt var svært. Det lagde Knud Erik mærke til i fremlæggelserne og afleveringerne, og så ændrede han sin måde at undervise på, så selv jeg kunne være med. Har aldrig følt mig så forstået af en lærer før, og han giver mig håb for at kunne fortsætte«.
Eksemplet gør Knud Erik stille igen. Det betyder enormt meget, forklarer han.
»Det er så vigtigt at tale til eleverne, så de føler sig mødt og kan relatere til undervisningen«, siger han.
»Det er derfor, vi skal have en god relation først. Det er simpelthen det, der betyder noget«.
fortsæt med at læse
