Til midnat lukker vinduet: Du kan stadig nå at indstille en dygtig lærer til undervisningsprisen

Mette Petersen fra Lillerød Skole vandt Politikens Undervisningspris sidste år i grundskolekategorien. 
   Nanna Navntoft/POLFOTO
Mette Petersen fra Lillerød Skole vandt Politikens Undervisningspris sidste år i grundskolekategorien. Nanna Navntoft/POLFOTO
Lyt til artiklen

Elever og forældre har haft travlt i dagene efter påske, hvor slutspurten for indstillinger af dygtige lærere til Politikens Undervisningspris er sat ind.

Og nu skal man for alvor skynde sig, for indstillingsperioden lukker onsdag ved midnat.

Det er nemt at indstille en lærer, der gør en forskel for eleverne. Skriv et par gode eksempler på lærerens engagerede arbejde i indstillingsformularen her.

Indstil en dygtig lærer her

Derefter læser to kyndige dommerpaneler alle indstillingerne igennem og nominerer et felt af inspirerende lærere og undervisere.

De endelige vindere bliver fejret ved en prisfest i Politikens Hus 2. maj.

Politikens Undervisningspris er inddelt i tre hovedkategorier. En for grundskolen, en for gymnasierne og en for erhvervsuddannelserne. Hver vinder i de tre kategorier bliver præmieret med 75.000 kroner. Derudover uddeles der særpriser på 25.000 kroner i hver hovedkategori.

Mød nogle af de tidligere års vindere her.

Flest elever indstiller

Det samlede antal indstillinger for årets undervisningspris er stærkt på vej til at runde 1.800.

Muhammad har fået flest indstillinger til lærerpris: »Jeg får virkelig lyst til at kramme dem allesammen«

Der er flest elever, nuværende og tidligere, som indstiller en lærer. Derefter kommer forældre. Og så er der også en del kollegaer og skoleledere, som har sendt en indstilling af en dygtig lærer afsted.

Man kan læse alle indstillingerne og se, hvor i landet de kommer fra, på danmarkskortet her.

Se på kortet, om du kender nogle af de indstillede lærere til undervisningsprisen

Peter Schøler

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her