Anerkendelse, rørende ord og nye døre, der har åbnet sig.
Det er nogle af de ting Mette, Brian, Pernille og mere end 20 andre lærere og undervisere har taget med sig efter at have vundet Politikens Undervisningspris.
Prisen bliver i år uddelt for sjette år i træk.
Mere end 1400 elever, forældre, kolleger og ledere har allerede tilkendegivet, hvem de synes skal vinde prisen i år, og du kan nå det endnu, inden indstillingsperioden lukker onsdag 4. april.
»Det var satme ren kærlighed«
Mette Petersen, hovedprisvinder 2017 (grundskole):
»Jeg kører en ret traditionel undervisning med fokus på den verden, der omgiver os. I de store projekter vægter jeg, at eleverne kommer ud og møder virkeligheden på den anden side af skolemuren og bringer viden med hjem. Det er efter min mening der, dannelsen opstår. Eleverne skal turde møde verden, fejle og finde troen på egne evner.
Indstil en dygtig lærer
At de kunne give mig noget, jeg aldrig havde drømt om. Det var ubeskriveligt
Jeg stiller tydelige og tårnhøje krav til eleverne, og dermed stiller de også høje krav til sig selv. I mine klasser skal det være fedt at blive så dygtig som muligt. Vi rækker til enhver tid ud efter stjernerne. Det relationelle arbejde fylder meget i min skolehverdag. Eleverne skal vide, at de til enhver tid kan komme forbi, og at der altid er en åben dør. Jeg finder meningen med lærergerningen gennem den nære lærer-elev-relation.
»Det her er ligesom at vinde en Oscar. Men for den virkelige virkelighed«Det, der gjorde størst indtryk på mig ved at vinde undervisningsprisen, var helt klart alle de flotte og rørende ord, som mine elever og forældre har taget sig tid til at skrive om mig og min undervisning. Det var satme ren kærlighed«.
De positive reaktioner betød mest
Brian Egede-Pedersen, hovedprisvinder 2017 (gymnasier):
»Min standardregel er, at hvis jeg ikke når at grine i løbet af en hel lektion, så har den ikke været god. Og det er jo vanvittigt priviligeret at have et job, hvor man kommer til at grine adskillige gange i løbet af en dag. Den gode undervisning er også, når jeg har fundet noget materiale, som rykker eleverne. Når jeg kan se, at tandhjulene snurrer inde i hovederne på dem. Når jeg kan se, at de lige skal forstå det og forholde sig til det og som kan udvide deres horisont.
Harry Potter. Et tweet fra Lars Løkke. Game of Thrones. Prisvinder hiver alt ind i sin undervisningDa jeg fik prisen stod eleverne og filmede mig og var jublende glade ved receptionen på skolen. Det var noget af det, der betød allermest. At se, hvordan de elever der havde indstillet mig, reagerede. Med blandt andet tv-udsendelsen ’På røven i Nakskov’ er det jo ikke fordi, at vi får vildt mange positive historier om det her område. Men jeg har også hørt fra folk i de lokale erhvervsnetværk, at det bare har været vildt fedt, at der er kommet så positiv en historie om noget på Falster. Mange, også uden for skolesektoren, er blevet glade for at se noget positivt«.
Giver eleverne selvtilliden tilbage
Pernille Kudsk Schmidt, hovedprisvinder 2017 (erhvervsuddannelser):
»Jeg tror, at mange på erhvervsskolerne kommer med en dårlig selvtillid i forhold til skolen. Jeg kan være med til at give dem troen på, at de bliver de bedste, og at de kan gøre en forskel. Måske er jeg den første, der nogensinde tror på dem, og det gør bare, at de vokser. De kommer til at tro på sig selv.
Jeg har set elever gå fra nærmest at kravle ind i klassen til at være stolte og tro på, at de kan noget. Og det synes jeg er fantastisk. Det kører, når jeg kan mærke, at eleverne får noget ud af undervisningen. Når de er deltagende og i højt humør. Når man har den fornemmelse af, at de virkelig tager noget med sig. Så giver det hele mening.
Underviser: »Det er sosu-assistenterne, der er der, når mormor er ved at dø, eller når de ældre ikke har andre«Elevernes anerkendelse gjorde størst indtryk på mig. Jeg brænder rigtig meget for mit arbejde, og det giver rigtig meget mening for mig. Jeg går glad på arbejde. At eleverne fortæller mig, at det, jeg gør, sætter de rigtig stor pris på, giver mig endnu mere arbejdsglæde. Så går det hele op i en højere enhed. Da jeg så, hvad eleverne sagde i videoen til prisoverrækkelsen, fik jeg tårer i øjnene«.
Plads til at omfavne den vægtløse tilstand
Mette Kronborg Laursen, 1.-særprisvinder 2017 (erhvervsuddannelser):
»Jeg vil gerne åbne op ind til det sted hos eleven, hvor de selvstændigt begynder at tage hånd om deres egen læring og selvstændigt drives af nysgerrighed og vidensdeling. Jeg søger hos eleverne, at de sænker deres parader og giver plads til, at den vægtløse tilstand bliver et fænomen, de omfavner. Mine elever skal gå ud af døren og brænde for at komme tilbage, men også brænde for at komme ud at arbejde med alle de redskaber, de har fået på deres skoleophold.
I sidste ende vil jeg gerne vise dem, at vi voksne ikke er så meget anderledes end dem selv
Det, der gjorde mest indtryk på mig ved at vinde prisen, var alle de smukke ord, som mine elever havde skrevet i deres indstillinger. At alle de didaktiske og pædagogiske overvejelser, man knokler løs med for at skabe det optimale læringsrum, også giver mening for eleverne. Det betyder enormt meget for min drivkraft, at jeg kan se, at jeg gør en forskel, og at mine elever har modet til at anerkende det offentligt«.
Elevernes ord står tatoveret på sjælen
Lars Ulrich Mortensen, hovedprisvinder 2016 (erhvervsuddannelser):
»'Jeg ser dig, jeg hører dig, jeg tager dig seriøst, jeg vil gerne hjælpe dig til at bestå din eksamen med så fed en karakter som muligt - er du interesseret?'. At den personlige tilgang virker som motivationsfaktor, dokumenteres ved, at jeg i mine 20 år som dansklærer aldrig har haft en elev, der har dumpet sin danskeksamen.
Det allerstørste indtryk ved at vinde Undervisningsprisens hovedpris var mine elevers skriftlige indstillinger til konkurrencen. Dels kom antallet af elevindstillinger bag på mig, og da jeg så læste dem, kunne jeg se, at de skrev til mig spontant og personligt fra hjertet. Det var en meget emotionel oplevelse for mig, som jeg aldrig glemmer. Selve prisen, festlighederne i Politikens Hus og overrækkelsen var supernice. Juryens begrundelse for valget af mig gjorde mig både rigtig glad og fagligt stolt. Men elevernes egne ord, de står tatoveret på min sjæls memory lane«.
»Hjertet slog af glæde«
Loris El-Haj, 2.-særprisvinder 2016 (grundskole):
»For mig handler undervisningen ikke kun om, at jeg lærer mine elever matematik, dansk som andetsprog med mere, men at de får øje på og forståelse for, at ved, at vi alle yder vores bedste, værdsætter og respekterer hinandens arbejde, meninger og tanker, lykkes vi sammen og får succesoplevelser. Oplevelser, der måske kan være med til at eliminere håbløsheden hos, blandt andre, fagligt svage elever, elever med en svag social baggrund eller elever med andre udfordringer, og skabe en følelse af, at 'jeg kan' frem for, at det er umuligt.
De vandt prisen: Loris satte sig for at lære 50 danske ord om dagen - siden fik hun Politikens UndervisningsprisDet, der gjorde størst indtryk på mig ved at vinde prisen, var, at det, jeg havde gjort for eleverne, både fagligt og socialt, blev værdsat. Og dette især når jeg tænker, at det drejede sig om elever, der har mistet rigtig meget i deres liv. At de kunne give mig noget, jeg aldrig havde drømt om. Det var ubeskriveligt. Det var et stort øjeblik. Hjertet slog af glæde«.
Humor er et vigtigt element
Ulla Stampe Jakobsen, 1.-særprisvinder 2016 (gymnasier):
»Jeg vil gerne give dem en faglig viden og en dybere forståelse for, hvad mine fag kan bruges til i en større sammenhæng, men jeg synes, at det er mindst lige så vigtigt at lære dem at tænke over, hvordan man behandler andre, og hvordan man opfører sig i forskellige situationer. Det glæder mig altid rigtig meget, når mine elever får ros for deres opførsel, når vi er på ekskursion eller lignende, og når jeg ser dem tage hensyn til hinanden.
Det er fantastisk, når tidligere elever skriver, at jeg har været en afgørende faktor for, at de blev studenter
Det er en god dag for mig, hvis jeg har motiveret eleverne til at lave noget, og de faktisk virker oprigtigt interesserede, samtidigt med, at der er en god stemning i timerne. Jeg hygger mig som regel i deres selskab, og humor er et vigtigt element i min undervisning. Jeg synes, at de fleste dage er sådan, men OK-13 (2013-forhandlingerne om lærernes arbejdstid, red.) med videre har givet et større arbejdspres, som man også skal kunne forholde sig til.
Alle de pæne og søde ting, mine elever havde skrevet om mig, gjorde størst indtryk på mig. Og det, at de havde fået idéen at skrive til Politiken, det er ikke typisk for vores elevgruppe«.
Vil være en livlig og åben rollemodel
Morten Rimmen Petersen, 2.-særprisvinder 2016 (gymnasier):
»Min egen erfaring samt alle generelle undersøgelser tyder på, at et af de absolut vigtigste elementer for eleverne er relationen til læreren. Så det aftryk, jeg i største grad ønsker at sætte på mine elever, er at vise dem, at man sagtens kan være gymnasielærer og et dannet vidende menneske, og samtidigt være en herrenice person. Jeg gør meget ud af at opføre mig som en rollemodel, og her mener jeg ikke en politisk korrekt grå lærer, men snarere en livlig og åben person, der også kan lave jokes med elevernes mødre, lige som deres kammerater gør. I sidste ende vil jeg gerne vise dem, at vi voksne ikke er så meget anderledes end dem selv.
I en tid, hvor målstyring er et mantra, er det også lidt befriende, når vi kan slutte en lektion med at konkludere, at vi slet ikke nåede målene, men alligevel blev klogere
Det, der gjorde det største indtryk på mig, da jeg fik prisen, var i første omgang at læse de indstillinger, der blev skrevet om mig. Både at se eleverne skrive de ting, jeg gør, som jeg godt selv er klar over, men også de ting, de skriver, jeg gør, som jeg ikke selv tænker over, men som sker helt underbevidst. Tilsvarende til prisuddelingen, hvor hende, der holdt tale for mig, som, i modsætning til mine elever, er en pædagogisk uddannet person, også brugte nogle utroligt pæne ord«.
Elevernes anerkendelse var guld værd
Solveig Guldberg Nielsen, 1.-særprisvinder 2016 (erhvervsuddannelser):
»Mit aftryk til eleverne skulle gerne være, at de får lyst til at blive mere nysgerrige på malerfaget og samtidigt at give dem den glæde ved faget, at de selv kan se den udvikling, der sker med dem. Ikke alene fagligt, men også menneskeligt.
Sidste års særprisvinder: Jeg ringer til mine elever og får dem op om morgenenEn god dag for mig er, når eleverne kommer og siger, at tiden er gået alt for stærkt og om de må blive lidt længere for at prøve noget mere.
Glæden ved den anerkendelse, man har fået fra eleverne, har været guld værd«.
Undervisningen skal afspejle virkeligheden
Søren Birch, 2.-særprisvinder 2016 (erhvervsuddannelser):
»Det er meget vigtigt for mig, at eleverne oplever både mig og undervisning som autentisk. Det skal forstås på den måde, at skolen skal afspejle virkeligheden så meget som muligt. Det må aldrig blive for teoretisk, for vores elever har valgt at bruge deres evner på en praktisk uddannelse. Eleverne skal stå tilbage med det indtryk, at deres fag er et praktisk fag, som understøttes af teorierne og ikke omvendt.
I min undervisning søger jeg at gøre eleverne så vidende, modige og selvstændige, at enhver form for stilladsering bliver ligegyldig og jeg dermed overflødiggøres
En rigtig god dag for mig er en dag, hvor jeg kan se, at det arbejde, vi gør med eleverne, virkelig lykkes. Relationerne er på plads, gruppearbejdet fungerer og arbejdet skrider frem hen over dagen.
Det, der gjorde allerstørst indtryk, var uden tvivl, at det var mine elever, der, sammen med min leder, havde indstillet mig til prisen. De ting, de sagde om min undervisning og mig, gjorde mig både glad og stolt«.
Vil sende eleverne stærkere ud i livet
Nicolas Fischer, hovedprisvinder 2015 (erhvervsuddannelser):
»Jeg vil gerne give mine elever selvtillid og faglig stolthed og sende dem stærkere ud i livet, end da de startede.
En god dag for mig som lærer er, når alle mine elever er i flow, så er alt muligt.
Erhvervsskolevinder: »Undervisningsprisen har bekræftet mig i, at jeg gør det rigtige«Det, der har gjort størst indtryk på mig ved at vinde Undervisningsprisen, er at blive set og anerkendt for mit arbejde, både af elever og kolleger«.
Fantastisk at gøre en forskel
Ryan Svensson, 1.-særprisvinder 2015 (gymnasier):
»Det er vigtigt for mig, at der er en afslappet, glad og positiv stemning i klasselokalet, hvor der er plads til alle. Eleverne arbejder seriøst med stoffet, men der er også plads til at grine. En god dag for mig er, når jeg kan fortælle kolleger om positive oplevelser med mine elever, eller mine kolleger fortæller mig om deres positive oplevelser med deres elever.
Ryan, Tine, Annette, Allan, Heidi og team SOSU kan noget helt særligtDet, der gjorde størst indtryk på mig var, at næsten 50 nuværende og tidligere eleverne havde brugt tid på at skrive så mange roser om mig og min undervisning. Jeg bliver helt rørt af at tænke tilbage på alle de flotte kommentarer. Det er fantastisk, når tidligere elever skriver, at jeg har været en afgørende faktor for, at de blev studenter, og når tidligere elever skriver, at min undervisning har haft stor betydning for deres valg af uddannelse«.
Faglig stolthed er det vigtigste mål
Allan Mølgaard, 1.-særprisvinder 2015 (erhvervsuddannelser):
»Det største og vigtigste mål, jeg gerne vil give mine elever med på vejen, er faglig stolthed. Mine elever skal gerne have en forståelse for, hvad faglig stolthed er og vide, hvor vigtigt det er at holde fanen højt. Faglig stolthed er vigtigt for vores uddannelsers udfordringer i forhold til udenlandsk arbejdskraft. Vi skal levere kvalitet til tiden, herunder også med en god service over for kunderne. Faglig stolthed betyder, at du ikke går på kompromis med kvaliteten. Hvis du laver fejl, så retter du dem inden opgaven afleveres til kunden. På et grundlag af faglig stolthed kan vi forblive blandt verdens bedste håndværkere.
Det største indtryk var alt omkring kåringen i Politikens Hus på dagen. Kæmpe stor oplevelse med alt, hvad det indebar. Dernæst var det den bevågenhed, der var fra medierne og det lokalsamfund, man kommer fra. Rigtig mange tilkendegivelser, som giver brændstof fremadrettet«.
Undervisningsprisen åbner nye døre
Mette Teglers, hovedprisvinder 2014 (grundskole):
»Det var en en kæmpe anerkendelse og et klap på skulderen for det arbejde, jeg har lagt. Naturligvis åbner en anerkendelse som det at vinde Undervisningsprisen døre. En af de døre førte til det job, jeg har i dag. Det er vigtigt for mig at understrege, at min nuværende arbejdssituation ikke på nogen måde var et fravalg af folkeskolen og den vigtige kerneydelse, der leveres hver eneste dag, men en mulighed for at udfordre mig selv og prøve mine evner af i en anden retning.
Vinder af Undervisningsprisen: Jeg er ikke en sådan en laissez faire-lærerSiden jeg vandt, er der sket en del i mit arbejdsliv. Lige nu er jeg på orlov for at arbejde på fuld tid for Meebook. Det betyder ikke, at jeg er færdig med folkeskolen, for jeg bruger det meste af min arbejdstid på at arbejde netop med de skoler, vi har i læringsplatformen. Min beslutning er et tilvalg af et spændende og udfordrende job, som giver rigtig god mening for mig«.
Eleverne skal opleve personlig succes
Henning Bjarne Afzelius, hovedprisvinder 2014 (gymnasier):
»Det, der betyder mest for mig, at mine elever tager med sig fra min undervisning, er dels, at de oplever, at fagligheden har betydning for dem og deres liv, og dels, at de oplever, at fagligheden er en vigtig del af vores samfund.
En rigtig god dag for mig, er når de unge mennesker oplever personlig succes i undervisningen. Helst ved at se noget af det, jeg nævnte før, men andre effekter kan også komme i spil.
Det største indtryk ved at vinde Undervisningsprisen var at læse de fantastiske beskrivelser af de unge menneskers opfattelse af vores fælles undervisning«.
Befriende ikke at leve op til målstyringskrav
Hans Kristian Beldring, 1.-særprisvinder 2014 (grundskole):
»Det er egentlig beskrevet allerbedst i folkeskolens formålsparagraf. Medansvar, åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Jeg vil gerne udstyre eleverne med nogle redskaber de kan bruge i deres liv. En sund kritisk sans er noget af det vigtigste i nutidens samfund, men det virker ikke uden et moralsk kompas.
En god dag er næsten altid, når vi ikke når det, jeg har planlagt. Jeg plejer at sige, at læring er det, som opstår, når eleverne glemmer, at de er i skole. Når jeres nysgerrighed og interesser trækker indholdet over i en ny sammenhæng og vi lader den nysgerrighed være grundlaget for undervisningen. I en tid, hvor målstyring er et mantra, er det også lidt befriende, når vi kan slutte en lektion med at konkludere, at vi slet ikke nåede målene, men alligevel blev klogere.
De indstillinger, jeg modtog fra forskellige elever i forskellige klasser, betød enormt meget for mig. Det var et kæmpe boost for min faglige og personlige stolthed at få et indblik i, hvordan eleverne oplever min undervisning og beskrivelsen af den person, de hver dag står over for og udvikler en relation til«.
Tætte relationer er alfa og omega
Rikke Sommer Hørning og Thomas Bech Frandsen, 2.-særprisvindere 2014 (grundskole) (vandt prisen med Kristina Thaarup Vesterholm, red.):
»Vi ønsker, at alle vores elever oplever, at de er en del af klassens fællesskab. Det sker kun, hvis vi som lærere i samarbejde med elever og forældre formår at skabe et klassefællesskab med respekt for forskelligheder.
En god dag er, når vi kan mærke vores elever. Altså, når eleverne er til stede, og er aktive og nysgerrige. En tæt relation til eleverne er alfa og omega for at skabe deltagelse og interesse fra elevernes side og dermed få undervisningen til at lykkes.
Det gjorde størst indtryk på os, at nogle forældre fra klassen var så tilfredse med vores arbejde, at de havde brugt energi og tid på at sende en beskrivelse af vores arbejde. Det er en gave at få lov til at komme så tæt på en flok børn og deres forældre gennem en årrække, og når de så giver os sådan et skulderklap, så er det uden tvivl al arbejdet værd«.
Mange følelser på spil
Lone Møller Mikkelsen, 2.-prisvinder 2013 (grundskole):
»Det var nok en af de vildeste oplevelser at vinde den pris tilbage i 2013. Jeg husker, at det var umiddelbart efter lockouten, og der var mange følelser på spil.
Der er sket rigtig meget, siden jeg modtog den flotte pris. Faktisk forholder det sig sådan, at jeg efterfølgende tog en vejlederuddannelse inden for læringsmiljøfeltet og samtidigt blev meget optaget af andre muligheder for at påvirke folkeskolen med den erfaring og viden, jeg har oplevet succes med, blandt børn, forældre og kolleger. Det endte derfor med, at jeg også startede på en diplom i ledelse, og i dag er jeg slet ikke lærer.
Politikens Undervisningspris: Findes der virkelig ingen fantastiske lærere på Fanø, Samsø ... og i chefredaktørens hjemby?Siden 1. august 2017 har jeg været skoleleder på en større folkeskole i kommunen. Jeg er pædagogisk leder for to afdelinger. indskoling og mellemtrin, og det er så spændende. Her får jeg lov at lede 32 lærere og pædagoger i deres daglige arbejde med at sikre 500 børns læring og trivsel. Jeg kan godt savne den nære kontakt med børnene i hverdagen, men jeg prøver at nå mest muligt ud til dem, og så synes jeg, at det er okay«.
»Verden er fyldt med betydning og mulighederne er legio«
Martin Holst, 3.-prisvinder 2013 (grundskole):
»I min undervisning søger jeg at gøre eleverne så vidende, modige og selvstændige, at enhver form for stilladsering bliver ligegyldig og jeg dermed overflødiggøres. Den gode underviser, den gode lærer om man vil, skal i vid udstrækning ene og alene agere fødselshjælper og kognitiv katalysator for de uanede mængder af viden, mod og kunnen, som ligger i kim i enhver elev. Alle, som i alle, elever kan indgydes modet til at turde stole på, at de tanker og sammenhænge, der tilgår dem under det selvstændige og kollektive arbejde med kendte såvel som ukendte tekster ikke alene er givende, men også vedkommende.
Den gode undervisning tager sin begyndelse, når jeg giver den litterære bold op, hvorefter eleverne associerer og leger indsigter og betydninger frem. Verden er fyldt med betydning og mulighederne er legio, og intet forudfattet system eller kanontankegang skal nogensinde forsøge at overbevise eleverne om noget andet og dermed begrænse deres kognitive formåens opbyggelige himmelflugt.
Det, der betød mest for mig ved at vinde prisen var, at en række mennesker uden mit vidende havde taget sig tid til at forholde sig positivt til mit ydmyge virken som formidler af viden og forstyrrer af ligevægt«.
Eleverne skal føle sig set og hørt
Rudi Lauridsen, 1.-prisvinder 2013 (ungdomsuddannelser):
»Samspillet med eleverne i den daglige undervisning skal gerne indeholde en masse små og store aftryk, og det er i høj grad her, jeg finder glæden ved at være gymnasielærer. Når gamle elever kontakter mig på mail, eller vi snakker sammen til en årsfest, så giver det mig også glæde at få tilkendegivelser om, at jeg har sat et aftryk.
En god dag kan være, når relationerne mellem eleverne er blevet forbedret, når eleverne føler sig set og hørt af mig og ikke mindst af hinanden. Når der har været smil, når fællesskabet er blevet styrket, når eleverne og jeg har givet og modtaget konstruktiv feedback. Jeg forbinder også en god dag med kollegialt samvær. Når vi har grinet, løst en opgave og/eller udviklet noget sammen.
Hædret historielærer: Den hårde uretfærdige nutid bliver engang til gode gamle dageJeg er utroligt glad for, at Politiken valgte at stifte Undervisningsprisen, fordi der hermed er kommet fokus på anerkendelse og de gode historier fra det danske uddannelsessystem. I 2013 valgte mine to gamle elever Sofie og Selma at skrive to flotte indstillinger. Jeg havde gjort indtryk på dem. Sofie og Selma var videre i uddannelsessystemet, men valgte alligevel at bruge tid på at indstille mig. Det gjorde uden tvivl størst indtryk på mig«.
En dygtig snedker bliver ved med at øve sig
Jes Uldal, 2.-prisvinder 2013 (ungdomsuddannelser):
»Jeg vil gerne efterlade eleverne det aftryk, at det er vigtigt at kunne sit fag i dybden. At en dygtig snedker er åben og nysgerrig og bliver ved med at øve sig, og at den faglige udvikling aldrig stopper.
I fredags var var en god dag. Der fik lærlingene deres svendebrev. Forløsningen efter fem ugers prøve er svær at beskrive. Det var en eksplosion af glæde, og det er et privilegium at være en del af. Ellers må jeg sige, at jeg holder mest af hverdagen. Når værkstedet summer af aktivitet, og jeg kan mærke, at lærlingene nyder at være på skolen og have tid til at fordybe sig.
Det gjorde et stort indtryk på mig at se, hvor glade lærlingene var for, at jeg vandt prisen«.
Alle dage er gode dage
Pia Møller Jensen, 3.-prisvinder 2013 (ungdomsuddannelser):
»Jeg har to primære formål. Det første er, at mine elever udvikler sig til empatiske, nysgerrige, ansvarlige unge mennesker med respekt for sig selv, andre og deres omgivelser. Det andet er, at hver enkelt elev føler sig set og respekteret, og at de kommer fra mine fag med en tro på deres faglige kunnen i faget samt en oplevelse af, at det er et fag, de kan bruge i deres liv uden for skolen.
Alle dage, jeg tilbringer sammen med mine elever, er rigtig gode dage. Jeg sætter utroligt stor pris på hverdagen og samværet med eleverne. Oplevelsen af, at de lige så stille udvikler sig som individer og som gruppe, menneskeligt og fagligt er stor. Men de ekstraordinære dage er også rigtig gode dage. Studieture, deltagelser i Science Cup, Unge Forskere etc. Og så har jeg slet ikke nævnt samarbejdet med kolleger. De er jo også vigtige.
Glæden og stoltheden hos de elever, der indstillede mig, gjorde størst indtryk på mig, da jeg vandt prisen«.
fortsæt med at læse