Eleverne i Jørgen Rousings klasse på erhvervsskolen Tradium i Randers, hvor han underviser kommende industrioperatører, har mange forskellige baggrunde og svinger aldersmæssigt fra midten af 20’erne og til op i 50’erne.

Mens nogle kommer fra et liv uden for arbejdsmarkedet, har andre universitetsuddannelser og lange karrierer bag sig.

Fælles for dem er, at de er gået fra at være på overførselsindkomst til at have kontrakt med en virksomhed og uddanne sig til industrioperatører. Det er dem, der bliver eksperter i at betjene og optimere maskiner inden for produktion af eksempelvis medicin, møbler og elektronik i træ- og metalindustrien.

Og så er det Jørgen Rousing Jørgensen, der underviser dem, og som for manges vedkommende er skyld i, at de overhovedet får en uddannelse.

»Mange af dem har været helt uden for samfundet, før de kom her. De har simpelthen haft mistet troen på det«, siger Jørgen Rousing Jørgensen.

Jørgen Rousing Jørgensen har en succesrate på 85-90 procent med at få eleverne i arbejde. Mange bliver efterfølgende fastansat.

»Det er jo helt fantastisk at hjælpe folk fra at være uden for arbejdsmarkedet til at blive faglærte og have fast job. Det er meget rørende«, siger Jørgen Rousing Jørgensen.

Fagpanelet for ungdomsuddannelser var ikke i tvivl om, at Jørgen Rousing Jørgensen skulle honoreres med en særpris på 25.000 kroner. Den får han, siger de, for at løse en vigtig samfundsopgave.

»Vi har borgere i Danmark, som vitterligt har mistet troen på, at uddannelse er noget for dem. Samtidig lever vi i et samfund, hvor uddannelse er uomgængeligt for at klare sig godt. Derfor ligger der en enorm samfundsmæssig opgave i at vende deres syn på sig selv og formå at give dem tro og stolthed i rejsen fra ufaglært til faglært«, siger Noemi Katznelson, som er centerleder på Center for Ungdomsforskning og sidder i det faglige panel.