Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

BoB
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvor fanden bliver den fædrebarsel af?

For hvem er I egentlig til at læse korrektur på os og svare vores spørgsmål med fordømmelse?

BoB
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg er tilbøjelig til at tænke det sidste: at ungernes behov må vige til fordel for mors ret til at realisere sig selv i karrierejobbet med at opdatere hjemmesider i Slagelse Kommune.Filosof (arbejdende og skrivende går vi ud fra) og mor til to, Eva Agnete Selsing, i Politiken 11.maj

Der har været susende travlt i dukkehjemmene i kølvandet på finanskrisen.

Så travlt, at det er faldet flere fortravlede husmødre med udearbejde og institutionsunger ind at forsøge at få børnefamiliernes kår op på et politisk niveau.

Kvinder med otte arme og mange timers arbejde hjemme og ude har forsigtigt sat spørgsmålstegn ved situationen, og om der muligvis også var andre kvinder med samme problemer.

Skoven svarede, som skove gør. Og det var ikke tilbage på sporet: Samfundet er fanfuckingtastisk velindrettet, det er kvinderne og feministerne, den er gal med.

Ja, faktisk har der været så mange forslag til individuel opstramning, at de nok udgives som selvhjælpsbog til julesalget: Drop klidboller og yoga og skær ned på selvrealiseringen. Prioritér din tid og sænk standarden.

Ret ind og tag dig sammen. Det private er ikke politisk.

Hvad i hede hule nyrullede lagner, tænkte BoB, der altid er på udkig efter gode råd til tilværelsens ulidelighed.

Vi tændte tv’et og så på nettet – alle steder var der labre politikere, mentalkvaksalvere og løsgående meningsdannere i stramtsiddende perfektion og nylakerede negle med råd til BoB om at kalibrere sig i lyserødt og photoshoppe livet til uigenkendelighed.

Som nogle af vores læsere for længst har læst mellem linjerne, er BoB et Kinderæg: appetitlige på overfladen, men med en kerne af fragmenteret plastik indeni, som nogen skal hjælpe os med at samle.

Vi har ligesom et svimlende antal andre danske lønarbejdere været sygemeldte med stress. Og gæt, hvad lægen sagde til os?

Hun sagde, tøser, det er ikke jer, den er gal med. Og hendes recept lød på, at vi netop droppede løn- og løbetrippet og gik hjem og baskede i en langtidsholdbar surdej, snusede til vores børns nakker, læste en skønlitterær bog og gik til yoga.

Og det hjalp faktisk. Vi har det bedre, tak.

Så når den ottearmede – splittet mellem kærlighed til familien og arbejdet – spørger, om det hele ikke kunne arrangeres anderledes, skal løsningen ikke findes i feltet af fejlcastede, uautoriserede rådgivere.

Når man er stresset, er det ikke bare »ens egen skyld«.

Man kan »ikke bare tage sig sammen« eller »prioritere anderledes«.

Og da slet ikke, når man hver dag kan læse de fedeste løgne om MEGET travle liv, hvor kvinder jonglerer rundt med legeaftaler, magt, høje hæle, speltboller, bestyrelsesposter og lønstigninger i én stor lykkelig ny nordisk pærevælling, mens BoB – uegnede og mislykkede – mister hukommelsen, sexlysten, immunforsvaret og besindelsen.

Alle os de ’overlevende-på-et-flækket-kussehår-andengenerations-karrierekvinder-som-pisker-rundt-mens-pligtskyldigt-i demokratiet-deltagende-hverdagsfeminister-som-aldrig-får-andet-end-dårlig-rødvin-og-mediestening-som-tak-husmødre’ har fået nok af jer.

For hvem er I egentlig til at læse korrektur på os og svare vores spørgsmål med fordømmelse?

Vi ser på de fakta, der står på de hjemmesider, som filosoffen Selsing hader, og som offentlige ansatte bruger tid på at opdatere med statistikker om børnefamiliers reelle vilkår og stresstal, hvad enten det er for ’Slagelse Kommune’ eller for hele landet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De fortæller den samme historie: Danskerne er pressede, og det bliver først bedre, når landets politikere, erhvervsledere og meningsdannere finder fælles fodslag, som passer til begge forældre af alle tænkelige køn og kernefamilier.

Velfærdsproblematikker og ligestillingsspørgsmål kan ikke reduceres til et spørgsmål om individets og især kvindens manglende evne til at prioritere sit privatliv og styre sin selvoptagethed – især ikke set i lyset af, at en anden mands underbukser åbenbart er en politisk sag, som hele nationen skal tage stilling til i den bedste sendetid, mens Syrien står i flammer.

Familie-arbejdslivs-diskussionen er kun lige begyndt. Lad os nu få debat om, hvordan vi kan ændre SAMFUNDET, så balancen indfinder sig, inden vi dør.

Kan vi få billigere og bedre børnepasning? Og hvor fanden bliver den fædrebarsel af? Kan vi prioritere anderledes i fællesskab, ikke kun for offentligt ansatte, men også for andre?

Og husk så på – dig derude med dit på det tørre, at fordi telefonen ringer, behøver man jo ikke nødvendigvis svare den.

Ja, det skulle da lige være, hvis de ringer fra middelalderen og vil have deres kønsroller og filosoffer tilbage.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden