Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Forbrug. Det kræver god tid og tålmodighed at gennemskue teleselskabernes abonnementer.

Anette Claudi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mobilt prisroderi ligner prissnyderi

Markedet for mobilabonnementer er blevet så uigennemskueligt, at telebranchen kan sælge abonnementer til overpris.

Anette Claudi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rod kender de fleste af os til.

Men det er sjældent, at man får noget ud af at rode, og det er typisk heller ikke en disciplin, man ligefrem dyrker med forsæt.

Men det gør teleselskaberne, og de tjener rigtig gode penge på det.

De har fået skabt sig et så gennemindviklet og rodet prismarked, at hundredtusindvis af danske mobilkunder bruger dobbelt så meget på mobilregningen, som de behøver.

Teleselskaberne scorer simpelthen kassen på, at de har fået lavet et abonnementsudbud, som er en så snørklet labyrint, at kun få kunder finder frem til det billige abonnement. Og de har desværre ingen interesse i at få ryddet op, for de lever godt på uigennemsigtigheden.



Politiken har foretaget et pristjek af ni teleselskabers billigste abonnementstilbud. Det afslører, at de dyreste mobilabonnementer koster næsten dobbelt så meget som de billigste, uanset om man har et stort, mellemstort eller lille forbrug af taletid og data.

Det er de store kendte teleselskaber som TDC, Telia og Telenor, der udbyder de dyre abonnementer, og små, mere ukendte selskaber tilbyder de billigste priser.

Sjovt nok er de billige selskaber ejet af de store, så de dyre moderselskaber ved i virkeligheden alt om, hvor lav prisen sagtens kunne være.

Der findes mere end 400 forskellige abonnementer på markedet, så allerede der kan forbrugeren blive lidt modløs, når han vil forsøge at få sig et overblik. For det er ikke et pristjek, man lige overstår på en time en tirsdag aften.

Men der er god grund til at sætte tid af til det.

I gennemsnit ville hver dansker kunne spare 2.400 kroner om året på abonnementet, skønner firmaet telepristjek.dk, og da der ikke sjældent er fire mobilabonnementer i en husstand, kan det nemt handle om 10.000 kroner for en familie.

Mobilkunderne betaler hver måned for et forbrug, de aldrig har været i nærheden af at have. Det svarer til, at en københavner betaler for en togbillet hele vejen til Aalborg, selv om hun i virkeligheden kun skal til Ringsted.



Teleselskaberne har valgt en prismodel, hvor de sælger pakker. Modsat stort set alt andet, man køber, betaler man ikke for det forbrug, man har, men man betaler for det forbrug, man tror, man får.

At tegne et mobilabonnement bliver dermed en indviklet gætteleg, hvor forbrugeren skal forestille sig, hvor meget han taler, hvor mange sms’er han sender, og sit dataforbrug, når han går på internettet med sin smartphone.

Tale- og sms-forbrug er måske sådan nogenlunde til at forudse, men stort set ingen har fornemmelse af deres dataforbrug, så det bliver en gætteleg i blinde.

At det er svært, er et held for teleselskaberne, for 9 ud af 10 abonnenter gætter på et forbrug, der er langt større end deres faktiske forbrug.

De køber altså alt for store mobilpakker og betaler hver måned for et forbrug, de aldrig har været i nærheden af at have. Det svarer til, at en københavner betaler for en togbillet hele vejen til Aalborg, selv om hun i virkeligheden kun skal til Ringsted.



Eller forestil jer, at man betalte sin fjernvarme og el efter samme princip, og at der aldrig skete en tilbagebetaling eller efterregulering efter ens faktiske forbrug. Det dur jo ikke.

I en erkendelse af den manglende gennemsigtighed har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fået til opgave at udarbejde et site, hvor det skal være muligt at sammenligne priser. Det må følges op med yderligere krav til branchen.

Abonnementerne burde tænkes forfra, så der blev konkurreret mere åbent og direkte på den faktiske pris på sms, taletid og dataforbrug.

Og når der sælges pakkeløsninger, bør kunderne insistere på at få opgørelser over deres faktiske forbrug, så de ikke køber pakkeløsninger, der langt overstiger det faktiske forbrug.

Samtidig bør forbrugerne holde op med at lade sig forblænde af, at smartphonen umiddelbart ser billig ud, når de samtidig binder sig til et alt for dyrt abonnement.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som mobilmarkedet er skruet sammen, kræver det meget vågne mobilkunder, som bruger den indre lommeregner noget mere.



Men det burde også være en ambition i branchen at arbejde med forbrugertillid. I Forbrugerstyrelsens årlige forbrugerforholdsindeks scorer mobilselskaberne ekstremt lavt.

Ud af 49 undersøgte brancher havner mobilbranchen helt nede på en 45.-plads i gennemsigtighed og tillid. Forbrugerne har såmænd mere tillid til ejendomsmæglere, forsikringsselskaber og brugtvognsforhandlere.

Så mobilbranchen har da noget at arbejde med.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden