Kan man have ondt af et plastikkort? Ja, vil jeg mene.
For der er god grund til at have ondt af rejsekortet. For det har ejere, der angiveligt ikke vil kortet det godt. Kortet har fået så meget skældud, at det har været livstruende.
Kulminerende i juni for snart et år siden, hvor kritikere og politikere i den grad havde hævet stemmen med så klare og entydige budskaber, at trafikselskaberne bag rejsekortet ikke kunne være i tvivl: Der skulle ryddes op i en uigennemskuelig og ulogisk prisstruktur.
Kortet havde helt utvetydigt brug for livgivende omsorg. Men hvor er omsorgen i form af forbedringer på de helt centrale områder blevet af? For os, der skal overbevises om kortets fortræffelighed, er forbedringerne i hvert fald svære at få øje på.
Rejsekortets prissætning stritter stadig i øst og vest – og faktisk også i nord og syd. Et konkret eksempel: I øst får man f.eks. 20 procent i rabat uden for myldretid, i vest får man mellem 15 og 31 procent, i nord får man mellem 14 og 26 procent og i syd (på Fyn) udgør rabatten mellem 16 og 36 procent uden for myldretiden.
Ja, og hvis man krydser fra øst til vest eller fra nord til syd, bortfalder hele rabatten med et trylleslag. Så det svinger mellem ingen rabat og 36 procent på samme kort, og stort set ingen har gennemskuet systemet.
Hvis man ville rejsekortet det godt, havde man f.eks. for længst taget den nemme beslutning at have ens regler for myldretidsrabat. For man kan jo ikke have et landsdækkende rejsekort uden at have en landsdækkende strategi. Et digitalt kort er jo ikke en trylleformular, der rydder op i ulogiske beslutninger.
Når man så åbenbart ikke kan finde ud af det, burde konsekvensen af en ulogisk prisstruktur være, at man som rejseudbyder gjorde sit ypperste for, at det er let tilgængeligt at sammenligne priser med og uden kortet. Også her bliver rejsekortet stadig svigtet.
For et par uger siden skulle jeg købe en togrejse til Aarhus.
Jeg er den lykkelige ejer af et rejsekort, som jeg med stor fornøjelse bruger, når jeg en sjælden gang hopper på en bus i København – nemt, fordi jeg altid har det på mig, dejligt, fordi det gælder alle zoner, og ekstra fint, når jeg gør det uden for myldretid, for så er det 20 procent billigere end med et klippekort.
Så som udgangspunkt ville jeg rejse til Aarhus på rejsekortet, men jeg havde jo hørt tilstrækkelig mange eksempler på, at det ville blive dyrere på kortet, så jeg var nødt til at tjekke prisen.
Jeg gik på DSB.dk, hvor jeg jo under alle omstændigheder skulle købe pladsbilletten, fandt de afgange, der var interessante – og meget pædagogisk var der oplistet priser på orange-, standard- og førsteklassesbillet, og så kunne man klikke på den billettype, man ønskede. Men hvor var prisen med rejsekortet?
Jeg klikkede rundt – og jeg brugte lang tid. Men jeg fandt aldrig frem til en pris med rejsekortet. Efter 12 lange minutter med mange klik på den bærbare ringede jeg til DSB.
For det kunne da ikke passe, at når en af de absolutte hovedudfordringer for rejsekortet er den manglende gennemsigtighed omkring pris, så oplyste DSB ikke om prisen. DSB, som ejer lige over 46 procent af rejsekortet ...
Skriv kommentar