Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rejsekortet. Man kan også tale om omsorgssvigt, når det gælder plastikkort.
Foto: FINN FRANDSEN

Rejsekortet. Man kan også tale om omsorgssvigt, når det gælder plastikkort.

Anette Claudi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er faktisk synd for rejsekortet

Hvor er indsatsen for at gøre rejsekortet bedre for brugerne?

Anette Claudi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan man have ondt af et plastikkort? Ja, vil jeg mene.

For der er god grund til at have ondt af rejsekortet. For det har ejere, der angiveligt ikke vil kortet det godt. Kortet har fået så meget skældud, at det har været livstruende.

Kulminerende i juni for snart et år siden, hvor kritikere og politikere i den grad havde hævet stemmen med så klare og entydige budskaber, at trafikselskaberne bag rejsekortet ikke kunne være i tvivl: Der skulle ryddes op i en uigennemskuelig og ulogisk prisstruktur.

Kortet havde helt utvetydigt brug for livgivende omsorg. Men hvor er omsorgen i form af forbedringer på de helt centrale områder blevet af? For os, der skal overbevises om kortets fortræffelighed, er forbedringerne i hvert fald svære at få øje på.

Rejsekortets prissætning stritter stadig i øst og vest – og faktisk også i nord og syd. Et konkret eksempel: I øst får man f.eks. 20 procent i rabat uden for myldretid, i vest får man mellem 15 og 31 procent, i nord får man mellem 14 og 26 procent og i syd (på Fyn) udgør rabatten mellem 16 og 36 procent uden for myldretiden.

Ja, og hvis man krydser fra øst til vest eller fra nord til syd, bortfalder hele rabatten med et trylleslag. Så det svinger mellem ingen rabat og 36 procent på samme kort, og stort set ingen har gennemskuet systemet.

Hvis man ville rejsekortet det godt, havde man f.eks. for længst taget den nemme beslutning at have ens regler for myldretidsrabat. For man kan jo ikke have et landsdækkende rejsekort uden at have en landsdækkende strategi. Et digitalt kort er jo ikke en trylleformular, der rydder op i ulogiske beslutninger.

Når man så åbenbart ikke kan finde ud af det, burde konsekvensen af en ulogisk prisstruktur være, at man som rejseudbyder gjorde sit ypperste for, at det er let tilgængeligt at sammenligne priser med og uden kortet. Også her bliver rejsekortet stadig svigtet.

For et par uger siden skulle jeg købe en togrejse til Aarhus.

Jeg er den lykkelige ejer af et rejsekort, som jeg med stor fornøjelse bruger, når jeg en sjælden gang hopper på en bus i København – nemt, fordi jeg altid har det på mig, dejligt, fordi det gælder alle zoner, og ekstra fint, når jeg gør det uden for myldretid, for så er det 20 procent billigere end med et klippekort.

Så som udgangspunkt ville jeg rejse til Aarhus på rejsekortet, men jeg havde jo hørt tilstrækkelig mange eksempler på, at det ville blive dyrere på kortet, så jeg var nødt til at tjekke prisen.

Jeg gik på DSB.dk, hvor jeg jo under alle omstændigheder skulle købe pladsbilletten, fandt de afgange, der var interessante – og meget pædagogisk var der oplistet priser på orange-, standard- og førsteklassesbillet, og så kunne man klikke på den billettype, man ønskede. Men hvor var prisen med rejsekortet?

Jeg klikkede rundt – og jeg brugte lang tid. Men jeg fandt aldrig frem til en pris med rejsekortet. Efter 12 lange minutter med mange klik på den bærbare ringede jeg til DSB.

For det kunne da ikke passe, at når en af de absolutte hovedudfordringer for rejsekortet er den manglende gennemsigtighed omkring pris, så oplyste DSB ikke om prisen. DSB, som ejer lige over 46 procent af rejsekortet ...

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En venlig DSB-dame sagde som det første og med største selvfølge: »Du skal gå på rejseplanen.dk. De er bedst til det med priser«. Hun kunne følge mig lidt, da jeg mente, at det var mærkeligt, at DSB henviste til nogle andre end sig selv, når det nu var DSB, jeg skulle rejse med.

»Jeg bruger bare altid selv rejseplanen«, forklarede hun, og så kastede hun sig alligevel ud i selv at prøve at vejlede mig: »Hvis du skal rejse en søndag, er der altid 20 procent på rejsekortet hele dagen, og hvis du rejser ud efter kl. 18 fredag får du også den rabat«.

Jeg mente at vide, at det kun gjaldt rejser i hovedstadsområdet. Og så blev hun langsomt usikker. »Men det er heller ikke vores job at kende priserne på rejsekortet«, lød det høfligt og i allerbedste mening.

På den måde fik hun – som resten af DSB – holdt rejsekortet ud i strakt arm. Hvis ikke de transportselskaber, hvor jeg bruger kortet, gider tage sig af rejsekortet, forbliver rejsekortet det uigennemsigtige og udskældte kort.

Mere end ærgerligt, for hvor er det godt tænkt, at man i et enkelt plastikkort har billetter til al offentlig transport. Men en forudsætning for, at det virker, er, at trafikselskaberne bag kortet vil omfavne det.

Man kan også tale om omsorgssvigt, når det gælder plastikkort.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden