Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Medievant. Journalisten, der skulle redigere Politikens nyhedshistorie om misset e-post, var i tvivl om den var aktiv, men fandt sin e-Boks med 422 ulæste mail.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Medievant. Journalisten, der skulle redigere Politikens nyhedshistorie om misset e-post, var i tvivl om den var aktiv, men fandt sin e-Boks med 422 ulæste mail.

Anette Claudi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvor blev offentlig brugervenlighed af?

Er det os brugere, der er dvaske, eller har det offentlige forsømt at gøre sig digitalt attraktiv?

Anette Claudi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når man måler danskernes aktivitet på Facebook, opfører vi os som hyperaktive digitale indfødte.

Det samme gælder vores ivrige brug af netbank, søgetjenester og netbutikker.

Men når det handler om at kommunikere digitalt med det offentlige, fremstår vi som stokkonservative digitale analfabeter, som er tryggest ved kommunikation pr. sneglepost.

Det er jo ikke, fordi vi pludselig ikke forstår eller ikke har lyst til digital kommunikation, men alene, fordi det offentlige har skabt et system, hvor fokus er på afsenderen og ikke på brugeren. Selvom e-Boks skulle føles som ens helt personlige og værdifulde postkasse, opleves den fjern, og de færreste tjekker den løbende.

LÆS MERE

En undersøgelse, som Megafon har foretaget for Politiken, viser, at hver 5. dansker har overset vigtig post, og mere end hver 10. har ikke tjekket deres e-Boks den seneste måned.

Motivationen skulle ellers være der, for modsat beskeder på Facebook eller i ens Hotmail eller g-mail har beskederne i e-Boks ofte et indhold, hvor man for alvor kan miste noget ved at overse dem. En daginstitutionsplads f.eks. eller ydelser, man har ret til.

Politiken har skrevet om Trine, der har mistet 20.000 kroner i børnetilskud som enlig forsørger ved ikke at læse sin e-post til tiden. Jimmy Lillelund har mistet 2.854 kroner, fordi han ikke anede, at han skulle finde sin vigtige post på computeren og ikke i postkassen.

LÆS MERE

Når en offentlig myndighed mangler et svar på et elektronisk brev som f.eks. dem, Trine og Jimmy ikke svarede på, sender de en rykker til samme elektroniske brevkasse, som modtageren jo netop har vist, at hun/han ikke tjekker.

»Det er ikke anderledes, end at man som borger også selv skal holde øje med papirpost. Postkassen skal tømmes, uanset om det er en fysisk postkasse eller en elektronisk«, som Carsten Bodal, vicedirektør i Udbetaling Danmark, belærende har udtrykt det over for Politiken.

Og formelt har han jo ret, men måske skulle Udbetaling Danmark til at øve sig i at se det som et succeskriterium, at de borgere, de kommunikerer med, også i praksis er modtagere i den anden ende. Envejskommunikation holder ikke, og slet ikke, når det handler om offentlige ydelser, som modtageren har krav på.

Selv forvaltere af systemer må da kunne reagere, når der er slående radiotavshed i den anden ende

Gennem e-Boksen får man nu også besked om tilbud om daginstitutionsplads, hvor man har tre dage til at svare; om indkaldelse til syn, som det koster 2.000 kroner at udeblive fra; om ændringer i SU.

Tal fra august viste, at 60.000 studerende ikke havde tjekket deres SU-meddelelse.

Man kan sætte sin e-Boks eller sin offentlige digitale postkasse op til at sende en mail til ens almindelige mailboks, når der er ny post, men man skal aktivt bede om det.

Måske skulle Udbetaling Danmark eller andre, der kommunikerer på det offentliges vegne med borgerne, af sig selv prøve at nå borgeren ad andre kanaler, når påfaldende mange ikke reagerer på henvendelser.

Selv forvaltere af systemer må da kunne reagere, når der er slående radiotavshed i den anden ende. Og de manglende svar burde vel også føre til refleksion over, hvorvidt ens kommunikationskanal er for hemmelig eller for besværlig.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selvfølgelig skal det offentlige gå over til digital kommunikation, og naturligvis skal borgerne selv tage ansvar for den post, de modtager – det offentlige skal ikke være barnepige for os. Men det er afsenderen, der har ansvaret for, at kommunikationen er enkel at få fat i, og at den foregår veloplyst. Og som myndighed bærer man et særligt ansvar.

Et lille tjek af kendskabet til e-Boks og dens brugervenlighed blandt mine journalistkolleger viser, at noget er helt galt: Jeg selv var i tvivl om, hvorvidt jeg havde en e-Boks (det havde jeg, men kun ift. banken), og hvordan jeg egentlig tilgår den.

Journalisten, der skulle redigere nyhedshistorien om misset e-post, var også i tvivl, men fandt sin e-Boks med 422 ulæste mail; en anden journalist åbnede en postkasse med 212 ulæste beskeder fra det offentlige. Det er trods alt borgere, der nærmest trækker vejret gennem en computer og smartphone og derfor er ret rutinerede i digital kommunikation.

Alt taler for, at også myndigheder skal kommunikere digitalt. Det er effektivt og billigt.

Men det er ikke fair, at det offentlige sparer milliarder i porto, mens borgere betaler dummebøder, fordi brugervenlighed og enkelhed ikke er afsenderens fokus.

ANETTE CLAUDI

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden