Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Op. Selv om de burde være hinandens værste konkurrenter, har Realkredit Danmark, Totalkredit, Nordea Kredit og BRFkredit nærmest synkront sat bidragssatserne op
Foto: Thomas Borberg

Op. Selv om de burde være hinandens værste konkurrenter, har Realkredit Danmark, Totalkredit, Nordea Kredit og BRFkredit nærmest synkront sat bidragssatserne op

Anette Claudi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Realkreditten forsluger sig i gebyrer

Under dække af at være tvunget til polstring bliver realkreditten federe.

Anette Claudi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Man kan blive så tynd, at opfedning er den eneste kur. Sådan var det for realkreditinstitutterne efter finanskrisen. Faktisk blev de tvunget til at tage økonomisk på for at sikre stabiliteten i vores økonomi. Det myndighedskrav må man nok sige, at realkreditten har taget til sig. Og i en sådan grad, at det ligner overspiseri.

I seks år har branchen været på fedekur betalt af boligejerne. Realkreditinstitutterne sendte sidste år gebyrregninger ud for 20 milliarder kroner til kunderne – eller mere end dobbelt så mange milliarder, som da kuren begyndte. Officielt hedder regningerne selvfølgelig ikke gebyrer. Branchen har opfundet gode dæknavne som ’bidragssats’ og ’kursskæring’.

Hvem forstår ikke rimeligheden i at bidrage?

Kursskæring er så teknisk et begreb, at det nærmest klinger nødvendigt. Bidragssatsen er langt den største indtægtskilde og udgør en procentdel af lånets størrelse, mens kursskæring betales af flekslånere, når nye lån hjemtages. De små hop opad i bidragssatserne ser uskyldige ud, når de meddeles i en rudekuvert, for det er spring på 0 komma et eller andet. Og traditionelt har boligejere alene fokuseret på renten på lånet.

Men da rigtig mange boligejere nu betaler væsentlig mere i gebyr på deres boliglån, end de betaler i rente, er det en udgiftspost, som kræver ny opmærksomhed hjemme i privaten. De konstant faldende og historisk lave renter har været bekvemme for realkreditterne under fedekuren.

Kunden kan ikke bare tage sit gode lån og gå, hvis hun bliver træt af kuverter med meddelelser om nye stigninger på bidragssatsen

Gebyrstigningerne har dermed kunnet effektueres på et tidspunkt, da boligejerne sparer penge ved lavere renteudgifter, og prisstigningerne bliver derfor langt mindre synlige. Selv om de burde være hinandens værste konkurrenter, har Realkredit Danmark, Totalkredit, Nordea Kredit og BRFkredit nærmest synkront sat bidragssatserne op.

Da det samtidig er dyrt at skifte realkredit, kan man med god ret spørge, om der overhovedet er konkurrence om realkreditlån. Kunden kan ikke bare tage sit gode lån og gå, hvis hun bliver træt af kuverter med meddelelser om nye stigninger på bidragssatsen.

Det vil typisk koste et 5-cifret beløb i kroner at hente et nyt lån hjem. Man får derfor den grimme fornemmelse, at branchen udnytter denne fastlåsthed. Risikoen for kundetab er tæt på nul.

Vi forbrugere har langsomt lært at shoppe bank og forsikringer og udfordre pris og kvalitet. Men den mulighed eksisterer reelt ikke på realkreditmarkedet. Her må forbrugeren nøjes med at bande og ærgre sig over prisstigningerne, for det er afsenderen, der suverænt bestemmer. Endda selvom forudsætningerne for den oprindelige låneaftale bliver ændret.

Når en branche har sådan et privilegium, spiller en så stor rolle i samfundsøkonomien og samtidig udgør den største post på mange danskeres månedsbudget, forpligter det. Både på direktørgange og i bestyrelser. Det dur ikke at sende branchens talskvinde, Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, i byen med kommentaren:

Direktøren glemmer at fortælle, at flere realkreditinstitutter er ejet af børsnoterede finanskoncerner, der naturligvis stiller krav om store afkast

»Ærgerligt«, da DR i sidste uge konfronterede hende med de voldsomme prisstigninger.

»Det er altså, fordi vi i realkreditten er blevet pålagt en kæmperegning fra EU, da vi er blevet pålagt at polstre os yderligere«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Altså underforstået, branchen skovler kun penge ind, fordi det sker under tvang. Som om vi har at gøre med en branche, der ikke selv vil tjene penge. Direktøren glemmer at fortælle, at flere realkreditinstitutter er ejet af børsnoterede finanskoncerner, der naturligvis stiller krav om store afkast. De er ikke længere kundeejede virksomheder, som de var engang.

Derfor kanaliseres rigtig mange af gebyrkronerne direkte videre til bankerne. Alene Danske Bank hentede 2 milliarder kroner sidste år fra bankens realkreditselskab Realkredit Danmark. Så det er noget af et skønmaleri om polstring, som realkreditten tegner. Når politikerne har ’tvunget’ branchen til at sætte priserne op, er det ved at være på tide, at de samme politikere også tvinger dem ned igen.

Polstringen kan ikke fortsat bruges som legitimering af ekstreme prisstigninger. Politikerne bør i hvert fald som minimum sikre, at der er konkurrence på et så centralt område i manges privatøkonomi.

Hvor milliardfede skal realkreditinstitutterne egentlig være?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden