Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Anette Claudi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Så kom brevet fra realkreditten - dikterende og tiggende på én gang

Realkreditinstitutterne har ret meget at have arrogancen i, for jeg kan jo ikke bare tage mit gode lån og gå.

Anette Claudi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rudekuverter får sjældent megen opmærksomhed. Heller ikke hjemme hos mig.

Men så kom brevet fra realkreditten. Dikterende og tiggende på én gang. Med en tør konstatering af, at bidragssatserne stiger. Igen.

Selvfølgelig ikke fordi realkreditten vil tjene flere penge på mine lån. Men fordi de »skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold«.

Brevet er tæt på identisk med de breve, der de seneste uger er havnet i 440.000 andre hjem, der har lån i Nykredit eller Totalkredit. Vi er alle i samme båd eller snarere hus. Vi skal bidrage mere.

LÆS OGSÅ

For mig betyder det nogle tusinde om året – for andre lyder ekstraregningen i rudekuverten på den dyre side af 10.000 kroner om året.

Eksperter, der kigger ind i Nykredits økonomi, ser ikke et tyndt skelet, men en fuldfed virksomhed

Når man er et realkreditinstitut, er selvopfattelsen åbenbart, at man bare kan diktere, og at man slet ikke behøver argumentere, ja end ikke dokumentere, at der vitterlig er behov for øget polstring.

Når det kan bringe mit og ret mange af de andre 440.000 kunders sind i kog, skyldes det, at realkreditinstitutterne har ret meget at have arrogancen i. For jeg kan ikke bare tage mit gode lån og gå. Det vil typisk koste et femcifret beløb i kroner at flytte realkreditselskab. Og man får derfor den grimme fornemmelse, at branchen udnytter, at risikoen for kundetab er meget lille.

Vi forbrugere har langsomt lært at shoppe bank og forsikringer og udfordre pris og kvalitet. Men den mulighed eksisterer reelt ikke på realkreditmarkedet.

Og hvad ville det i øvrigt nytte at flytte ind hos en ny långiver, for jeg kan jo ikke vide, om eller hvornår ’den nye’ pludselig føler trang til økonomisk opfedning og bare sender en rudekuvert af sted med et diktat om øget bidrag.

Paradoksalt nok har de samme realkreditselskaber og deres banker advaret os om risiko for rentestigninger og således forsøgt at lokke os kunder væk fra flexlån over i fastforrentede lån, så vi ikke risikerede at sidde med markant større månedlige udgifter.

Nu er hundredtusindvis af boligejere havnet i den situation. Ikke på grund af uforudsigelige rentestigninger – men på grund af ekstremt sultne realkreditselskaber. De har råbt ’Ulven kommer!’, men er endt med selv at være ulven.

Det hele sker under dække af myndighedskrav om øget polstring. Men eksperter, der kigger ind i Nykredits økonomi, ser ikke et tyndt skelet, men en fuldfed virksomhed.

Som ugen er gået, har realkreditten mistet legitimitet. Selv politikere, der hidtil har set med accept på bidragssatsernes himmelflugt, taler nu om gennemsigtighed og krav om reel konkurrence.

Så måske ender den tørt konstaterende rudekuvert med at blive et tiltrængt opgør mod realkreditselskabernes dikterende arrogance. Så vi på sigt kan tage vores gode lån og gå.

De kom til at sende et brev til sig selv.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden