At De Konservative endelig har turdet sætte hårdt mod hårdt over for Venstre for at få et fingeraftryk på regeringens politik, resulterede i euforiske jubelscener, hvor Bendt Bendtsen blev hyldet som en anden Cæsar af klappende og pjattende partifæller i går (jf. TV2 Nyhederne kl. 22). Hvilke gennemgribende forandringer har Bendtsen så kæmpet igennem over for den stejle Fogh? De Konservative er gået i ekstase over at have skaffet direktører og andre højtlønnede gaver på ca. 7.200 kr. om året i form af skattelettelser. Men det her er åbenbart stort, banebrydende og visionært for det lille regeringsparti. Det fortæller ikke blot noget om den grad af frustration og desperation, som partiets hidtidigt frugteløse kamp for at få synlig indflydelse i regeringen må have sammenhobet - men det fortæller først og fremmest om et overflødigt parti med en signalpolitisk mærkesag af nærmest patetisk karakter. Partiets fingeraftryk er alt for lille til at have nogen som helst samfundsøkonomisk betydning overhovedet, men begejstringen for den fordelingspolitiske skævhed kunne vist ikke være mere sigende for De Konservatives prioriteringer: Pensionister og kontanthjælpsmodtagere får til sammenligning minimale skattelettelser, der sluges af tilsvarende afgifter. Et forrygende bidrag til samfundsvisionen, ikke sandt?