0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ammitzbølls kovending og sidste Alliance chance

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Simon Emil Ammitzbøll, oktober 2008: "Liberal Alliances økonomiske politik, deres udlændingepolitik og deres EU-politik er jo noget, der trækker i en helt anden retning, end det jeg står for." ( Ekstra Bladet, 13.10.2008).

Simon Emil Ammitzbøll, juni 2009: "Jeg har haft gode samtaler med både Anders [Samuelsen] og Villum [Christensen], og på 90 til 95 procent af sagerne er vi enige." ( Politiken.dk, 16.6.2009).

Det er lige før, at den type kovendinger skal have sit eget navn - "en Karen-kovending" eller bare "en Khader"?

Det er snarere reglen end undtagelsen i og omkring den Alliance, der begyndte som en Ny Alliance, siden blev til Liberal Alliance og vel nu er Aller Sidste Chance:



Nu er det Simon Emil Ammitzbøll, der er hoppet over i dét parti, han på et pressemøde, der præsenterede Borgerligt Centrum for mindre end et år siden, pure afviste nogen sinde at blive medlem af.

Som jeg har skrevet flere gange om diverse partihop, er der selvsagt intet fordækt eller fortænkt i at skifte parti eller blive løsgænger, hvis éns samvittighed byder det. Enten fordi man ganske enkelt selv har ændret standpunkt, eller fordi partiet har det - eller fordi man slet og ret kan arbejde bedre og mere effektivt for sin politiske sag i et andet parti.

Derfor er der selvfølgelig en verden til forskel på den type partiskifte, som f.eks. Pia Kjærsgaard & Co. foretog fra Fremskridtspartiet til Dansk Folkeparti i 1995, som Gitte Seeberg foretog fra De Konservative til Ny Alliance i 2007, og som Pernille Rosenkrantz-Theill foretog fra Enhedslisten til Socialdemokraterne i 2008 (partiskifte, som de har foretaget ud fra en ændret politisk virkelighed, og har foretaget én gang) - og så til f.eks. Naser Khaders og Karen Jespersens mange surrealistiske partispring, hvor al troværdighed og seriøsitet naturligvis hører op, fordi de tumler opportunistisk rundt i manegen, som vinden blæser.

Nu er Simon Emil Ammitzbøll sprunget fra De Radikale til Borgerligt Centrum og fra Borgerligt Centrum til Liberal Alliance. Nøgternt betragtet er dét selvfølgelig betydeligt mindre dramatisk end både Naser Khaders og Karen Jespersens gentagne længdespring i dansk politik og i alle tilfælde ikke et spring, der er betinget af et opportunistisk valg af medvind. Samtidig er det hans sidste mulighed og eneste chance for at forblive på Christiansborg - opstillingsbetingelserne for nye partier er så absurde, omkostningsfulde og vanskelige, at dét i helt urimelig grad spænder ben for blot at gøre forsøget, også for Borgerligt Centrum.

For Ammitzbøll har situationen altså enten været det sikre farvel til Christiansborg (idet jeg formoder, at underskriftsindsamlingens udsigter har været fuldkommen trøstesløse) eller et partiskifte - han valgte som bekendt Liberal Alliance. Og det, som altså efter al sandsynlighed er Ammitzbølls sidste chance, er naturligvis efter al sandsynlighed også Liberal Alliances allersidste chance.

Kan Ammitzbøll atter tilføre Alliancen noget af dét, som partiet mistede, da Gitte Seeberg af forståelige grunde sagde farvel? Nok er nok? På det seneste har Anders Samuelsen budt Dansk Folkeparti markant modstand i spørgsmålet om Geert Wilders - men er det for lidt og for sent for Alliancens dødssejler, der nu kan indskrive endnu et partiskifte blandt de talrige foregående i partiets korte levetid?

I hvert fald må også Samuelsen have konstateret, at det er umuligt at komme i Folketinget alene på at være mere liberalistiske end de mest superliberalistiske i Venstre, og at dét, der for alvor gav Ny Alliance sit momentum var nok er nok.

Jeg tvivler bare på, at dét er nok længere.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere