0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Grinende nazister

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Offentliggørelsen af 116 nyfundne fotos, der viser grinende nazister på slap line fra Auschwitz, har vakt bestyrtelse. Det er fortsat en udbredt opfattelse, at nazisterne var sadistiske psykopater, men den skræmmende virkelighed er, at de i vid udstrækning var rare familiemennesker, som imidlertid ikke desto mindre var i stand til at gasse millioner af jøder og foretage sig andre brutale ting over for den minoritetsgruppe, de betragtede som skadedyr.

Poul Høi beskriver nogle af billederne i Berlingske Tidende:



Men selv om det virker mere uhyggeligt at se de jublende SS-officerer storgrinende til harmonika-sang i Auschwitz end alle dæmoniske fremstillinger fra populærkulturen, er det næsten umuligt at forstå, at disse bødler var mennesker, der kunne abstrahere fra deres dødbringende forehavende.

Historikeren Daniel Goldhagen beskriver i Hitler’s Willing Executioners, hvorledes de tyskere, der var involveret i holocaust demografisk og socialt udgjorde et forholdsvis repræsentativt udsnit af den tyske befolkning, og hævder, at der muligvis var millioner af tyskere, som var villigt involveret i politibataljoners, arbejdslejres og dødsmarchers udryddelser. De kunne næppe heller dække sig ind under, at de blot fulgte ordrer, mener Goldhagen, fordi det ikke var forbundet med større personlige risici at nægte at deltage i massehenrettelser.

Hvordan kunne det lade sig gøre, at almindelige mennesker opførte sig så grusomt?

Nok var Adolf Hitler en skræmmende dygtig folkeforfører, men allerede Joachim C. Fest betonede i sin store Hitler-biografi, at Hitler hverken skabte den ekstreme nationalisme eller antisemitisme, der herskede i Tyskland, men snarere udnyttede den eksisterende tidsånd til det maksimale: »Han var i langt mindre grad tidens modsigelse, end han var dens spejlbillede; uophørligt støder man på sporene af denne identitet.«

Hertil kan man føje Goldhagen: »The conclusion that Nazi antisemitism was integral to the beliefs of ordinary Germans (as reasonable as it would be if based solely on the general historical understanding coupled with an analysis of Germany's public record during the Nazi period) finds considerable further empirical and theoretical support. (...) evidence exists that antisemitism, albeit an antisemitism evolving with the changing times, contiued to be an axiom of German culture throughout the nineteenth and twentieth centuries, and that its regnant version in Germany during its Nazi period was but a more accentuated, intensified, and elaborated form of an already broadly accepted basis model.« ( Hitler's Willing Executioners).

Nu kunne man tro, at dette udstiller tyskerne som et særlig modbydeligt folkefærd, men pointen er selvfølgelig en anden.

Selv om holocaust vel er verdenshistoriens værste folkedrab, findes der desværre mange andre, og sandheden er, at så omfattende projekter ofte kræver såkaldt almindelige menneskers aktive deltagelse.

Og for at kunne foretage sig så bestialske ting mod medmennesker, er det afgørende som regel en forudgående dehumanisering. Systematisk propaganda, der overbevisende fremstiller de ildesete syndebukke som undermennesker - eller slet ikke 'rigtige' og ligeværdige mennesker - hvorfor der gælder andre moralske standarder for deres vedkommende. Folkedrabet iscenesættes direkte eller indirekte som nødvendigt modværge, der skal forhindre en langt større trussel fra en truende befolkningsgruppe, der inkarnerer ondskabsfulde, sygelige, amoralske og dyriske træk.

Poul Høi refererer f.eks. holocaust-forskeren David Cesaranis forklaring på, hvordan almindelige mennesker kunne blive bødler i dette omfang:



I den sammenhæng vil jeg også anbefale Zygmunt Baumans Modernitet og holocaust - på Humanisme.dk findes et udvalg af citater: Bauman.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere