Ved siden af de mange beskyldninger om tyranni og trusler fra Dansk Folkepartis partiledelses side, har Louise Frevert under sit dramatiske exit fra partiet også hævdet, at der ikke er noget demokrati i folketingsgruppen: »Vi har aldrig haft en afstemning i folketingsgruppen.« (Berlingske Tidende, 9.5.2007). Det er egentlig interessant - gør Dansk Folkeparti med andre ord brug af den samme demokrati-model, der også bruges på Christiania? Et såkaldt konsensus-demokrati? En beslutningsproces, som efterstræber fuldstændig enighed i stedet for at træffe flertalsafgørelser. I givet fald altså en model, som højskolelæreren og antropologen Dennis Nørmark for et par år siden karakteriserede på denne uvenlige vis i en kronik: »Christiania udviklede en hel unik form for demokrati. Det var det ord, man brugte; demokrati. Her skulle alle være enige, man skulle for enhver pris undgå, at beslutninger blev taget på baggrund af et flertalsdiktatur. Alle måtte være enige. Altså også selv om man egentlig ikke var det. (...) Dette har imidlertid intet med demokrati at gøre. Det er et diktatur, hvor gamle magtfulde christianitter i - et ofte meget råt og hånligt tonefald - tryner andres meninger i forsøget på at manipulere en kunstig enighed frem. (...) På den måde nedbrydes den personlige fornemmelse for, hvad man faktisk mener. Det samme anvendes i udstrakt grad i andre diktaturstater. Altså stater, hvor folk ikke er blevet demokratisk valgt til deres poster, men i stedet har truet sig til dem og aldrig er på valg. Som høvdingen i et fuldkommen udemokratisk afrikansk stammesamfund eller militærjuntaen i en bananrepublik.« (Jyllands-Posten, 29.6.2004). Jeg skal ikke kunne sige, hvordan beslutningsprocessen fungerer - og føles for de implicerede på Christiania eller i Dansk Folkepartis folketingsgruppe (uden sammenligning i øvrigt, naturligvis) - men ovenstående karakteristik virker dog pudsigt nok snarere som en rapport fra et møde i Dansk Folkepartis folketingsgruppe end på Christiania. I det mindste, hvis man kan tage Louise Freverts ord herom for pålydende. Kan man det? Hvem ved - nøjagtig samme beslutningsmodel bliver i hvert fald bekræftet af Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Hans Chr. Skibby: »Det er netop en styrke, at vi kan tale os til rette om problemerne. Det er ingen hemmelighed, at vi ikke er enige om alting i en folketingsgruppe med 24 medlemmer. Derfor kan mindretallet ikke bestemme over flertallet.« (Ritzau, 9.5.2007). Nu har Hans Chr. Skibby godt glemt i skyndingen, at folketingsgruppen ikke længere består af 24 medlemmer, men p.t. kun af 22, men derudover er det selvfølgelig opsigtsvækkende, at partiets folketingsgruppe tydeligvis abonnerer på selvsamme demokratiopfattelse, som man gør i den fristad, hans parti samtidig kæmper en indædt kamp for at jævne med jorden. En kamp, som man indtil for nylig i øvrigt har kæmpet med Louise Frevert som den store frontperson. I sandhed et komplekst parti. Og i sandhed en interessant partikultur, der trives i Dansk Folkepartis folketingsgruppe.