Den efterhånden mere og mere udelte konsensus blandt politikere og eksperter om de meget alvorlige følger af den menneskeskabte drivhuseffekt betyder naturligvis, at ingen længere alvorligt betvivler nødvendigheden af at nedbringe CO2-emissionen overordentlig drastisk. Den britiske videnskabsjournalist George Monbiot når frem til, at emissionen skal nedbringes med 90 procent i industrilandene inden 2030, ikke blot de 25 procent, som den danske regering sigter mod. Danmarks Naturfredningsforening opererer med nødvendigheden af en 50 procents reduktion inden 2030 og 80 procent inden 2050 (i forhold til niveauet i 1990). Det er i alle tilfælde indlysende, at problemet er overhængende, og at der også må gribes ind over for nogle af de væste kilder til problemerne: Bil- og flytrafikken. Derfor er det absurd, når politikere og partier på den ene side pudser deres skinhellige klimapolitiske glorie i uforpligtende bordtaler og minimale justeringer, mens man rask væk taler om flere broer og motorveje, der vil favorisere biltrafikken yderligere. Man er nødt til at bide i det sure æble og erkende, at det også er nødvendigt at få mange flere mennesker til at køre meget mindre i bil. Derfor er Danmarks Naturfredningsforening (DN) kritik af Infrastrukturkommissionen, hvor flere medlemmer åbenbart kun tænker i nye veje og mere asfalt på bekostning af miljøet, afgørende. Direktør i DN, Gunver Bennekou udtaler: »Det er meget erhvervslivets kommission. Der bliver ikke kigget på samfundet som en helhed, og det betyder, at kommissionen ikke kommer til at fremme en bæredygtig transport. Jeg har eksempelvis foreslået en gruppe omkring miljø, men det, mente man, var ikke nødvendigt. (...) Man kan godt komme til at føle sig som et gidsel. Jeg sidder som den eneste grønne repræsentant. Der er heller ikke nogen, der repræsenterer pendlere eller brugere af den kollektive trafik. Jeg savner nogle forskere, som kigger på transport med en bæredygtig og bred vinkel.« (Politiken.dk, 6.12.2007). Formand for Infrastrukturkommissionen, Birgit Aagaard-Svendsen, der er direktør i rederiet J. Lauritzen, svarer på kritikken på den mest luftige måde: »Vi giver en række forslag til, hvilke tiltag man kan foretage, men vi kan ikke på det foreliggende grundlag beregne bidraget til CO2-udslip. Vi har ikke mulighed for at påvirke, hvilken teknologisk udvikling der foregår med hensyn til biler og drivmidler.« Nej, men man har mulighed for at begrænse biltrafikken og stimulere den kollektive trafik maksimalt og derved reducere CO2-emissionen. Hvis man vil. Og skal biltrafikken nedbringes, skal der satses massivt på kollektiv trafik, sættes stop for motorveje og nye megabroer - og benzinprisen eller andre bilist-relaterede udgifter skal sættes i vejret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
-
Ny måling modsiger Hegseth
-
Stigende antal danskere lider af bolig-fomo
-
Flere partier afviser Nadja Natalie Isaksen
-
Hizbollah har nu fået fingrene i et våben, der er yderst svært at forsvare sig imod
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Anna Kristine Johansen
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























