0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politidirektørens religiøse tro på overvågning

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En omfattende international undersøgelse fra det svenske Brottsförebyggande rådet (Det Kriminalpræventive Råds søsterorgan) dokumenterer, at der ikke er nogen statistisk sikker sammenhæng mellem øget kameraovervågning og faldende voldskriminalitet.

Sammenlignende studier af 22 byer slår fast, at kameraovervågning af bykerner blot har »en lille, men ikke signifikant« effekt - der kan måles til 7 procents fald i kriminaliteten, hvilket er så lidt, at ingen sammenhæng med overvågningen kan dokumenteres.

Ikke desto mindre indrømmer politidirektør Hanne Bech Hansen ligefrem: »Om det dæmper kriminaliteten er nok en trossag, men jeg tror på det, og det er et forsøg værd.« ( Jyllands-Posten, 14.1.2008).

»Jeg tror på det.« Det handler altså om tro - ikke på Guds øje i det høje, men på overvågningskameraets.

»I hvert fald sætter det os bedre i stand til at opklare forbrydelser,« tilføjer Hanne Bech Hansen - ja, hvis gerningsmændene så at sige slår sig løs på fuldt ud genkendelig vis, men hvor tit sker det, og hvor ofte ville vidneudsagn i så fald ikke i sig selv have opklaret de pågældende forbrydelser?

En anden problemstilling negligeres imidlertid: Overvågning kan som al anden indgriben i privatsfæren (der rammer hvem som helst uafhængigt af, om de er dømte lovovertrædere eller ej) misbruges og skal selvfølgelig begrænses mest muligt - især da, hvor den kriminalitetsdæmpende effekt i bedste fald er minimal.

Det brede udgangspunkt for hele den oppiskede stemning p.t. handler specifikt om knivdrab og -overfald, der har været meget i medierne den seneste tid - men er denne vold overhovedet steget? Nej.

Jyllands-Posten henviser i dag til statistikken fra Det Kriminalpræventive Råd, der viser, at antallet af knivofre har været nogenlunde stabilt i perioden 1995-2005.

Konklusionen er med andre ord: 1) Der er ifølge Det Kriminalpræventive Råd intet belæg for, at vi er inde i en klart dokumenteret spiral, hvor knivoverfald bliver mere og mere hyppige, hvorfor der heller ikke er noget nyt argument for yderligere tiltag i form af øget kameraovervågning end de foregående ti år, og 2) der er intet belæg for, at kameraovervågning har nogen effekt på at mindske volden og dermed gavne ofrene for knivstikkeri.

Kravet om mere overvågning og derved yderligere indsnævring af borgerens integritet er populistisk politik, der som sædvanlig rider med på den første den bedste mediestorm.

Havde undersøgelsen vist, at der var tale om et fald på 70 procent i volden som følge af kameraovervågning, er der næppe tvivl om, at politikerne ville stå i kø for at anbefale yderligere orwellske tilstande, men intet tyder på, at politikere og politi nu står i kø for at opgive det. Det er altså ikke primært det problemløsende, der er i centrum, men derimod igen det signalpolitiske, der er stemmer i.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere