0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mod strømmen: Abu Laban savnet?

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I disse tider, hvor det handler om at bevise sit politiske »mod« ved at overgå hinanden i negative generaliseringer om indvandrere i almindelighed og muslimer i særdeleshed samt aggressive og skingre retoriske udbrud, viser Nyhedsavisens chefredaktør Simon Andersen en mere autentisk mod og går imod strømmen.

I dagens avis forklarer han, hvorfor han dybest set savner Islamisk Trossamfunds afdøde imam, Abu Laban:



Hvorfor lige Abu Laban (man kan allerede høre ramaskriget på forhånd)?

Abu Laban kunne af og til være helt urimeligt selvmodsigende, men det hørte til sjældenhederne, og i bakspejlet er det kun blevet endnu tydeligere, at han manøvrerede i næsten umulige farvande for at bygge bro.

Ved hans død udtalte Jørgen Bæk Simonsen fra Carsten Niebuhr Instituttet træffende, at det var et tab for Danmark, »fordi vi i Abu Laban havde en, der brændte for en ligeværdig integration og har bidraget til, at situationen er blevet gjort nemmere håndterlig end ellers« (Berlingske Tidende, 3.2.2007). Også den tidligere PET-chef, Hans Jørgen Bonnichsen har fremhævet den forsonende rolle, Abu Laban spillede i flere tilfælde, og hvis en PET-chef har godt at sige om en imam, som rutinemæssigt er blevet hængt ud i mediernes gabestok, er det selvsagt ekstra bemærkelsesværdigt.

Men det korte af det lange er, at Simon Andersen har fat i en ildehørt, men nøgtern vurdering - det er ganske enkelt helt præcist set, at de aktuelt aggressive og hysteriske udbrud naturligvis ikke 'kun' rammer Hizb-ut-Tahrir, men derimod mange flere muslimer, fordi de er så ekstraordinært skingre og eksponeres igen og igen af samtlige medier.

En overeksponering og en aggressivitet, som ikke mønstres mod langt mere alvorlige og substantielle samfundsproblemer, end f.eks. hvilke marginale kræfter der går i hvilken demonstration, fordi de er trætte af konstant at skulle stå model til hån, spot og latterliggørelse eller negative generaliseringer. Igen og igen og igen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere