Ifølge en ny meningsmåling mener 58,5 procent af de adspurgte danskere, at det var forkert at genoptrykke en eller flere Muhammed-karikaturer i forbindelse med karikaturkrisens genopblussen i februar. Det undrer Jyllands-Postens chefredaktør, Carsten Juste, som udtaler: »Grunden til, at vi og alle de andre medier valgte at bringe tegningerne i februar, var som journalistisk dokumentation, hvilket er en helt normal sædvane.« (Ritzau, 17.3.2008). Og hvis han dermed mener, at der er en meget stor forskel på at bringe karikaturer af Muhammed som provokation og som dokumentation, er det helt korrekt - og det sidste er i princippet udtryk for »en helt normal sædvane«. Bortset fra at udgangspunktet for Jyllands-Postens karikatur-aktion i september 2005 som bekendt dengang var et ganske andet end dokumentation, er det dog også at pynte på sagen, når Juste bagatelliserer Jyllands-Postens genoptryk af Westergaards Muhammed-karikatur som blot og bar »dokumentation«. Dels ville et genoptryk i dette tilfælde så slet ikke have været nødvendigt, eftersom alle danskere er betydeligt mere bekendte med karikaturen end med nogen anden karikatur eller tegning i danmarkshistorien i forvejen; og dels (og selvfølgelig vigtigere) fordi avisen ikke kunne nøjes med at bringe den som neutral dokumentation, men promoverede den som særskilt ikon på avisens hjemmeside i ugevis blandt de øverst-rangerede billeder på utallige undersider. Mere ømfindtlige er man med en karikatur af Jesus, som for en uges tid siden gav en svensk avisredaktør kristne dødstrusler på halsen – her bringes karikaturen én gang i avisen og på én underside online, der forklarer baggrunden og tilføjer billedteksten: »Jp.dk har valgt at vise tegningen som dokumentation.« (10.3.2008). Sådan er journalistisk »normal sædvane« – naturligvis bringes en karikatur almindeligvis, når en pressehistorie handler om en karikatur, hvad man så ellers måtte mene om den. Hvor ofte det så er strengt nødvendigt at gentage (og atter gentage), er så en anden sag, når man altså ved, at 1) alle i forvejen ved, hvordan den ser ud, og 2) det rent faktisk sårer og irriterer et meget stort antal almindelige muslimer uden at gavne andre fronter end konfrontationssøgende islamister og yderligtgående islam-kritikere. Så hvorfor blive ved? Og ved og ved? Er ytringsfriheden trængt i Danmark? Nej. Og hvis den var – ville den så blive fremmet af denne Muhammed-karikatur? Nej. Fremmer det ytringsfriheden andre steder i verden at håne og spotte så mange muslimer som overhovedet muligt? Nej. Det korte af det lange er, at det i februar havde været rigeligt tilstrækkeligt for JP at bringe den som dokumentation en enkelt gang i Jyllands-Posten og ét sted online – ligesom Jesus-karikaturen. [OBS: Til nye (og gamle, men glemsomme) debattører - Læs Politikens debatregler]