Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - AE-Rådet - viser, at indvandrere og flygtninge fra mindre udviklede lande er overrepræsenterede i statistikken over længerevarende fattige i Danmark. Udelades studerende fra opgørelsen, er 5,4 procent i denne gruppe længerevarende fattige mod 0,6 procent blandt majoritetsbefolkningen. Mette Blauenfeldt, der er leder af Center for Udsatte Flygtninge i Dansk Flygtningehjælp, udtaler: "Lovgivningen med nedsatte ydelser, starthjælp, 300-timers-regel, loft over kontanthjælp, nedsættelse af hjælp til ægtefæller og så videre har i særdeleshed ramt etniske minoriteter og rigtig mange flygtninge." ( Ritzau, 9.3.2010). En befolkningsgruppe, der med andre ord er ekstra udsat og marginaliseret i det danske samfund - socialt og politisk - diskrimineres reelt af lovgivningen, der ganske enkelt er fattigdomsproducerende og kriminalitetsmotiverende. I antologien Velfærd på vildspor (2004) dokumenterer Morten Ejrnæs, at f.eks. flygtningefamilier på starthjælp i værste fald får reduceret deres rådighedsbeløb ned til det halve af en dansk familie på kontanthjælp, og at ordningen er skruet sådan sammen, at den blot er et incitament til børnearbejde, tiggeri, sort arbejde, flaskesamling og kriminalitet. Det er selvfølgelig en politisk mekanisme, der holder marginaliseringscirklen i gang: Indvandrere diskrimineres, hvilket fører til øget marginalisering og fattigdom, hvilket fører til kriminalitet og radikalisering, hvilket er benzin på det indvandrerfjendtlige bål, hvilket fører til øget politisk pres på etniske minoriteter i lovgivningen, hvilket fører til øget diskrimination ... osv. Ganske symptomatisk for udviklingen i dansk politik er antallet af længerevarende fattige indvandrere således fordoblet netop i perioden 2001-2007. Dermed fastholdes en befolkningsgruppe hele tiden i en trængt situation, hvor de dårligst stillede børn og unge med indvandrer- og flygtningebaggrund vokser op i den absolutte bund af dansk fattigdom, hvilket for fleres vedkommende selvfølgelig skaber grobund for yderligere social marginalisering på længere sigt. Alligevel hører vi næsten aldrig om dette problem længere - der også dennegang forbliver på Ritzau-telegramniveauet i den almindelige presse. Det er blevet acceptabelt at trække på skuldrene over det faktum, at nogle mennesker reelt tvinges til at være endnu fattigere end de i forvejen dårligst stillede arbejdsløse på kontanthjælp - hvorfor? Når alle udenomssnakkende mellemregninger springes over - fordi Danmark med lovgivningens vold og magt skal signalere, at 'fremmede' er uvelkomne i Danmark. Sådan ligger landet.