Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - AE-Rådet - viser, at indvandrere og flygtninge fra mindre udviklede lande er overrepræsenterede i statistikken over længerevarende fattige i Danmark. Udelades studerende fra opgørelsen, er 5,4 procent i denne gruppe længerevarende fattige mod 0,6 procent blandt majoritetsbefolkningen. Mette Blauenfeldt, der er leder af Center for Udsatte Flygtninge i Dansk Flygtningehjælp, udtaler: "Lovgivningen med nedsatte ydelser, starthjælp, 300-timers-regel, loft over kontanthjælp, nedsættelse af hjælp til ægtefæller og så videre har i særdeleshed ramt etniske minoriteter og rigtig mange flygtninge." ( Ritzau, 9.3.2010). En befolkningsgruppe, der med andre ord er ekstra udsat og marginaliseret i det danske samfund - socialt og politisk - diskrimineres reelt af lovgivningen, der ganske enkelt er fattigdomsproducerende og kriminalitetsmotiverende. I antologien Velfærd på vildspor (2004) dokumenterer Morten Ejrnæs, at f.eks. flygtningefamilier på starthjælp i værste fald får reduceret deres rådighedsbeløb ned til det halve af en dansk familie på kontanthjælp, og at ordningen er skruet sådan sammen, at den blot er et incitament til børnearbejde, tiggeri, sort arbejde, flaskesamling og kriminalitet. Det er selvfølgelig en politisk mekanisme, der holder marginaliseringscirklen i gang: Indvandrere diskrimineres, hvilket fører til øget marginalisering og fattigdom, hvilket fører til kriminalitet og radikalisering, hvilket er benzin på det indvandrerfjendtlige bål, hvilket fører til øget politisk pres på etniske minoriteter i lovgivningen, hvilket fører til øget diskrimination ... osv. Ganske symptomatisk for udviklingen i dansk politik er antallet af længerevarende fattige indvandrere således fordoblet netop i perioden 2001-2007. Dermed fastholdes en befolkningsgruppe hele tiden i en trængt situation, hvor de dårligst stillede børn og unge med indvandrer- og flygtningebaggrund vokser op i den absolutte bund af dansk fattigdom, hvilket for fleres vedkommende selvfølgelig skaber grobund for yderligere social marginalisering på længere sigt. Alligevel hører vi næsten aldrig om dette problem længere - der også dennegang forbliver på Ritzau-telegramniveauet i den almindelige presse. Det er blevet acceptabelt at trække på skuldrene over det faktum, at nogle mennesker reelt tvinges til at være endnu fattigere end de i forvejen dårligst stillede arbejdsløse på kontanthjælp - hvorfor? Når alle udenomssnakkende mellemregninger springes over - fordi Danmark med lovgivningens vold og magt skal signalere, at 'fremmede' er uvelkomne i Danmark. Sådan ligger landet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø