De boligområder, som man med et respektløst navn kalder 'ghettoer', er betydeligt mindre kriminalitetsinficerede, end man får indtryk af i den politiske debat. En ny undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet ( Unges udeliv i multietniske boligområder) konkluderer, at der ikke er mere kriminalitet eller flere konflikter blandt unge i Danmarks multietniske boligområder end blandt unge i samfundet i almindelighed. Kultursociolog Benny Schytte påpeger, at boligområdernes konflikter og kriminalitet snarere minder om ungdomskultur end om noget andet: "Det er områder, der er præget af, at der er mange børn og unge, og at en stor del af deres hverdagsliv foregår uden for i naturen eller på boldbanerne. Og det er i sig selv positivt. Nogle af dem gasser så deres knallerter op, så det larmer, og andre kan blive højrøstede, når de om aftenen går hjem fra deres ungdomsklub. Men både beboerrepræsentanter og det lokale politi beretter om meget få egentlige konflikter." (Ritzau, 8.4.2008). Rapportens feltstudier er afsluttet for et års tid siden, og opfattelsen af dem, der bor i områderne, såvel som af politiet, afviger markant fra det generelle billede, vi almindeligvis præsenteres for: "Devisen har været, at vi ville lade beboerne og de unge selv fortælle. Og den generelle opfattelse blandt de lokale, herunder politiet, er, at tingene fungerer. Politiet i de tre boligområder fortæller, at der ikke er mere vold og kriminalitet end i resten af de byer, som områderne ligger i." Rapporten er færdigudarbejdet før de voldsomme optøjer tidligere på året, hvor utallige biler blev brændt af og hærværk rasede i flere multietniske boligområder. Der er imidlertid to grunde til, at en sådan indvending intet ændrer ved de overordnede konklusioner af boligområdernes normalbillede. For det første var omstændighederne omkring det, der udløste disse optøjer på Nørrebro (og som spredte sig derfra) ganske usædvanlige, hvilket de fleste har glemt - læs: > Politivold bag Nørrebro-optøjer? > Amok: Samfundsskyld, medieansvar og forældresvigt? > Politidirektørens kamp mod tilbagevendende politi-racisme Endelig er væbnede optøjer, som vi bl.a. har set det i forbindelse med rockerkrigen i 1990'erne, eller omfattende hærværk, som vi bl.a. har set i forbindelse med protesterne mod rydningen og nedrivningen af Ungdomshuset på Jagtvej i 2007, naturligvis lige så lidt en del af det samlede normalbillede af konflikt- og kriminalitetssituationen blandt unge, hvis danske etnicitet kan spores i flere generationer, som optøjerne for et par måneder siden er det for unge med ikke-dansk etnisk baggrund. Det korte af det lange er med andre ord, at de boligområder, hvis multietniske profil er særlig udtalt, i den altovervejende dagligdagstilværelse ikke afviger fra det omgivende samfund i forhold til konflikter og kriminalitet, når man tager højde for de hyppigere problemer, der er forbundet med en stor koncentration af unge i almindelighed.