"Vi er jaget vildt," hed det sensationalistisk blandt Ekstra Bladets forsider dagen efter bombeangrebet på den danske ambassade i Islamabad. Det er den type grænseløse overdrivelser, der kun skaber unødig frygt og derved dybest set går terroristernes ærinde ved at blæse deres indflydelse ud af proportioner. Samme overreaktion som i Ekstra Bladet kommer til udtryk i følgende bemærkning fra Berlingske Tidendes udlandsredaktør, Kristian Mouritzen, ifølge hvem danskerne nu lever "i en form for belejringstilstand med terror uden for døren". Javel? Vi kan altså knap nok krydse grænsen, før vi render ind i belejringstropper, der er bevæbnet til tænderne, og lykkes det os endelig at komme udenlands ved at snige os gennem den pansrede belejring, sætter jagten ind på bedste Hollywood-manér? Det er med andre ord et sandt lykketræf, om der overhovedet kan opdrives én eneste dansker, som er kommet helskindet hjem fra en udlandsferie. Panik-fiktioner som Ekstra Bladets og Mouritzens minder uvilkårligt om en passage i et digt af Inger Christensen: